2. december 2020
Peter Birch er tirsdag valgt som ny biskop for Helsingør Stift, hvor han afløser Liselotte Rebel.
Peter Birch er tirsdag valgt som ny biskop for Helsingør Stift, hvor han afløser Liselotte Rebel.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Peter Birch bliver den nye biskop i Helsingør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Peter Birch bliver den nye biskop i Helsingør
Nordsjælland - 13. oktober 2020 kl. 18:24
Af Marianne Due

Den nye biskop for Helsingør Stift hedder Peter Birch. Det stod klart, da den digitale afstemning ved bispevalget sluttede tirsdag kl. 12, og stemmerne var fordelt til de fire kandidater. Peter Birch fik 53 procent af stemmerne, og dermed var bispevalget afgjort i en enkelt valgrunde. Det kræver over 50 procent af stemmerne, hvis en kandidat skal vælges i en enkelt runde.

arrow Læs også: Peter Birch vil være biskop: Det er vigtigt, at Folkekirken ikke opleves som lukket

De øvrige kandidater, Ulla Thorbjørn Hansen, Eva Holmegaard Larsen og Asser Skude, fik henholdsvis 26,4, 17,6 og 3 procent af stemmerne.

»En god biskop er én, der har blik for, hvad der rører sig i det kirkelige, øre for, hvad der summer i samfundet, og som tør tage ordet i den offentlige debat – ikke kun, når kirkelige emner er på dagsordenen.«
Nyvalgt biskop Peter Birch. Interview i Villabyerne februar 2020.
Kommer fra Gentofte Provsti

Peter Birch har indtil valget været provst i Gentofte Provsti og sognepræst i Hellerup Pastorat. Han er også formand for Danmarks Provsteforening.

- Jeg er meget, meget glad. Det er dejligt at få en så tydelig opbakning. Og den store tillid vil jeg gøre alt for at leve op til. Og så er jeg da også lettet over ikke at skulle ud i en anden valgrunde. Det er anstrengende at være i valgkamp, og nu kan jeg bruge tiden til at forberede mig i stedet, siger den nyvalgte biskop.

Plads til nye ideer

Åbenhed, rummelighed og tilgængelighed er tre værdier, som er vigtige for Peter Birch. Det fortalte han i et interview til ugeavisen Villabyerne i februar, da han meldte sig som kandidat til bispevalget.

- Folkekirken lever af at være åben og tilgængelig for befolkningen. Det er vigtigt, at Folkekirken ikke opleves som lukket, som for de særligt fromme eller de særligt religiøse, men at Folkekirken er en ramme om det religiøse liv, men vi spørger ikke om folks grad af religiøsitet, sagde Peter Birch og fortalte videre, at der skal der være højt til hvælvingerne, når der opstår nye idéer til, hvad kirken kan bruges til.

- Ved at forme nye måder at åbne kirken på, så kommer vi i kontakt med mennesker. Nogle elsker at gå i kirke for at høre en koncert og har en kulturel eller måske ligefrem religiøs oplevelse ud af det. Nogle elsker at gå i kirke søndag formiddag, hvor alt er fortroligt og kendt, og andre synes, det er vidunderligt at gå til en spaghettigudstjeneste med masser af børn eller til en drop-in-dåb, hvor man mærker den intensitet, der ligger i dét. Jeg tror, det er meget vigtigt, at vi ikke gør en bestemt form til den rigtige, men at vi hele tiden arbejder med at have mange arbejdsformer i vores måder at være kirke på. Vi skal vide, hvad vores tradition er. Den skal inspirere os, men den skal ikke låse os.

Bispevielse 31. januar

Peter Birch overtager bispekåben, når der er bispevielsen den 31. januar 2021 i Helsingør Domkirke, og den nye biskop indtager bispesædet den 1. februar 2021.

Den nyvalgte biskop afløser nuværende biskop, Lise-Lotte Rebel, der har siddet siden 1995 og går af i forbindelse med sin 70 års fødselsdag. Hun holder afskedsgudstjeneste den 14. november 2020, kl. 11 i Helsingør Domkirke.

Helsingør Stift består af 13 provstier, der dækker 147 sogne og 165 kirker. Der er omkring 300 præster ansat i stiftet. Det er de i alt 1531 stemmeberettigede menighedsrådsmedlemmer og præster i Helsingør Stift, der har valgt den nye biskop.

arrow Ny biskop i Danmarks største stift blev valgt i første runde
13. oktober 2020 kl. 12:30 Opdateret: kl. 12:30
arrow Sæt dig først ind i hvad andre kandidater mener, Morten M.
13. oktober 2020 kl. 09:02 Opdateret: kl. 09:02
arrow Ikke partipolitik men hensyn til folkekirken, der tæller
06. oktober 2020 kl. 14:02 Opdateret: kl. 14:02
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?