29. september 2020
Pensionistkortet bevares - men prisen stiger med 295 kroner for tre måneder i Hovedstadsområdet og 50 kroner om måneden på resten af Sjælland, hvis man vælger kortet til en af de fire storzoner, som Sjælland opdeles i
Pensionistkortet bevares - men prisen stiger med 295 kroner for tre måneder i Hovedstadsområdet og 50 kroner om måneden på resten af Sjælland, hvis man vælger kortet til en af de fire storzoner, som Sjælland opdeles i
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pensionistkortet er reddet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pensionistkortet er reddet
Nordsjælland - 14. august 2020 kl. 05:53
Af Jesper Sabroe

Pensionister på Sjælland vil også fremover kunne rejse med den offentlige trafik uden at skulle tænke på at tjekke ind og ud.

De politiske ejere bag trafikselskaberne DSB, Movia og Metroselskabet, samlet i DOT, har sagt ja til en reform, der bevarer pensionistkortet fremover - dog med en prisstigning.

Da DOT i januar lagde sit oprindelige forslag frem, blev det mødt med bekymring fra en række handicap- og ældreorganisationer. Dels på grund af store prisstigninger for især hovedstadens pensionister, men også fordi reformen lagde op til helt at afskaffe pensionistkortet (mimrekortet).

Med en justeret reform af pensionistrabatter til folkepensionister og førtidspensionister giver trafikselskaberne i DOT pensionisterne en række rabatter i forhold til andre rejsende i den kollektive transport.

Blandt andet sikrer reformen, at alle pensionister får mulighed for rabat på mindst 25 pct., når de rejser med den kollektive transport. Samtidig bevares pensionistkortet på pap uden check ind og ud og med væsentlige rabatter på mellem ca. 50 og 70 pct. i forhold til normal pris.

Og pensionistkortet kommer til at koste det samme i hele DOTs område, nemlig 630 kroner for et kort til tre zoner i tre måneder - og 890 kroner for tre måneder i enten Hovedstadsområdet, Vestsjælland eller Sydsjælland - og i en ny storzone på Midtsjælland, som omfatter områder i de tre andre for storzoner.

- Det er en svær øvelse at harmonisere priser og rejseregler på tværs af hele Sjælland. Der er mange modsatrettede interesser, og det er umuligt at stille alle tilfredse. Men det er klart, at den bekymring, som det første udspil rejste, har gjort indtryk på os. Med den justerede reform har vi lyttet til indvendingerne. Derfor glæder vi os over, at reformen har fået opbakning fra transportministeren, ordførerne og ældre- og handicaporganisationer. Vi har fundet en løsning, hvor vi kunne bevare pensionistkortet og samtidig give pensionisterne ens priser og rabatter uden at det betyder, at nogle kundegrupper vil opleve voldsomme prisstigninger, udtaler DOT i en pressemeddelelse.

Med reformen harmoniseres priser, rabatter og rejseregler fortsat for folkepensionister og førtidspensionister i hele DOTs område.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?