16. september 2019
Afgående talsmand Michael Randropp (tv) gav stafetten videre til Peter Langford
Afgående talsmand Michael Randropp (tv) gav stafetten videre til Peter Langford
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pendlertalsmand klar efter kampvalg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pendlertalsmand klar efter kampvalg
Opdateret 10. september 2019 kl. 10:01
Nordsjælland - 10. september 2019 kl. 09:52
Af Jesper Sabroe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To kandidater kæmpede mandag aften om posten som ny pendlertalsmand for kystbanen og Øresundsbroen efter at talsmand gennem ti år, Michael Randropp, havde valgt at takke af. De to far 72-årige Torben Gamst-Johansen fra den nystiftede Kystbaneforening, der fik 5 stemmer, mens Peter Langford fra Pendlerklubben Kystbanen, blev valgt med 21 stemmer.

Den nye pendlertalsmand, Peter Langford, roste Michael Randropp, for at have sat Kystbanen på dagsordenen i hele regionen, og for hans ildhu og et engagement udover det sædvanlige.

- Det er en tung arv at løfte. Jeg vil fortsat have fokus på rettigheden og løbende diskutere dette med de involverede parter. Jeg har også et ønske om øget fokus på trafikinformationen, som mildest talt halter. Også de kommende prisforhøjelser man har kaldt »kvalitetstillæg« som alle rejsende pålægges, hvis de fremover vil benytte Metroen, vil have min fokus. Rejsekortet og det ugennemskuelige TakstSjælland er vigtige emner og endeligt finder jeg det vigtigt at forbedre samarbejdet i Greater Copenhagen samarbejdet. Problemerne står desværre i kø og der er rigeligt at tage fat på, siger Peter Langford der ser frem til at trække i arbejdstøjet på vegne af pendlerne.

Afgående talsmand Michael Randropp fortalte, at det var bevægende for ham at afslutte sit arbejde for pendlerne.

- Ti år har jeg kæmpet for bedre forhold for pendlerne, og selvom vi har oplevet enkelte forbedringer, er det overordnet et ringe produkt pendlerne tilbydes, og de kommende mange år byder desværre på flere store forringelser. Jeg er holdt op med at tro på de politiske meldinger om forbedringer og finder det derfor rigtigt at trække mig. Når man ikke tror på projektet er det på tide at give stafetten videre til nye kræfter, sagde han og fortsatte.

- Jeg har i årenes løb haft mange spændende oplevelser og møder. Jeg har oplevet at vi startede med 30 medlemmer og nu har rundet de 7.000. Og selvom det har været spændende med telefonopkald fra pressen kl 4 om morgen, ser jeg også frem til at kunne sove længe i weekenderne, sammen med min utroligt tålmodige kone Pia" sagde den afgående formand.