15. november 2019
Rasmus Paludan, partileder for Stram Kurs og folketingskandidat, er blevet anmeldt til politiet i en ny sag om racisme. Foto: Scanpix
gallery icon

Se billedserie

Rasmus Paludan, partileder for Stram Kurs og folketingskandidat, er blevet anmeldt til politiet i en ny sag om racisme. Foto: Scanpix
Foto: Mads Petersen/Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scan
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Paludan i ny sag om racisme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Paludan i ny sag om racisme
Nordsjælland - 20. maj 2019 kl. 04:02
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mens Nordsjællands Politi allerede har sigtet Stram Kurs-partilederen og folketingskandidaten Rasmus Paludan i én sag om racisme, har politiet modtaget endnu en anmeldelse af Rasmus Paludan. Det er Alternativets medlem af Region Hovedstaden, Qasam Nazir Ahmad, som har anmeldt Rasmus Paludan for racisme efter at have set en af Stram Kurs-lederens videoer på Youtube. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Her er Paludans reaktion på politianmeldelse

- For det første er hans udtalelser fremsat offentligt og med hensigt til udbredelse i en videre kreds, og desuden henføres udtalelsen også til en bestemt persongruppe. Han truer med, at muslimer bare skal smides ud og nedgør os. Ytringerne har virkelig en grovhed, og når han også sammenligner os med dyr, er jeg nødt til at gribe ind. Det vil jeg ikke være en del af. Desuden mener jeg klart, at koranafbrænding er det samme som racisme, siger Qasam Nazir Ahmad til Frederiksborg Amts Avis.

I videoen siger Rasmus Paludan blandt andet, at »her onsdag klokken 12 kom der en lille hilsen til de fucking kriminelle samfundstabere. Der var sørme en koran, der blev brændt af, og der bliver mange flere, som vi kommer til at overhælde med urin fra kristne apostater og svineblod.«

Rasmus Paludan skriver i en SMS til Frederiksborg Amts Avis, at politianmeldelsen er grundløs.

- Kriminelle samfundstabere er ikke en gruppe, som er beskyttet mod forhånelse i paragraf 266b (racismeparagraffen, red.). Så den anmeldelse er grundløs, skriver Rasmus Paludan.

Nordsjællands Politi bekræfter at have modtaget anmeldelsen og oplyser, at sagen nu bliver vurderet af politiet. Politiet har ikke ønsket at oplyse, om nogen er sigtet i sagen.

arrow Politiker har anmeldt Paludan: Jeg er nødt til at gribe ind
20. maj 2019 kl. 05:06 Opdateret: kl. 13:07