26. oktober 2020
Byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland har været i gang siden starten af året. Foto: Allan Nørregaard
Byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland har været i gang siden starten af året. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Økonomi bag nyt hospital stærkt udfordret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Økonomi bag nyt hospital stærkt udfordret
Nordsjælland - 23. september 2020 kl. 06:00
Af Jesper Sabroe

Regionsrådet frigav tirsdag 2 milliarder kroner til byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland - alle holder dog vejret forud for to sidste udbud. For økonomien er presset på ganske mange af de store hospitalsbyggerier, landet over.

- Jeg tror dog fuldt og fast på, at vi kommer i mål med de store hospitalsbyggerier. Men der er ting, vi kommer til at følge op på bagefter - også i Nordsjælland, sagde regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) tirsdag aften forud for regionsrådets behandling af de seneste kvartalsrapporter for kvalitetsfondsprojekterne i regionen - herunder byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland.

Hun medgav, at regionens store hospitalsprojekter er udfordret fra flere kanter, blandt andet af høje udbudspriser, der kan udløse tilpasninger i projekterne.

Et mere dystert billede tegnede Torben Kjær (Ø), der sidder i den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Nordsjælland - og som dermed har indsigt i de ellers lukkede bilag til kvartalsrapporten for Nyt Hospital Nordsjælland.

- Det er helt tydeligt, at risikobilledet er stærkt udfordret, og at økonomien er presset ganske meget. Vi er i starten af byggeriet, og der mangler stadig to udbudsrunder. Man må spørge, om det overhovedet er realistisk at bygge det her hospital? Jeg har hørt ganske markante tal for, hvad det her kan ende med. De beløb kan man ikke finde i selve byggeriet. Så det er penge, der skal findes på anden vis. Jeg håber virkelig, der er nogen, der lægger sig i selen for at se, hvad vi gør her. Jeg kan godt forestille mig en situation, hvor vi kan sige: Det her kan ikke lade sig gøre, sagde Torben Kjær.

Sophie Hæstorp Andersen svarede, at hun forstod bekymringen.

- Men vi gør, hvad vi kan for at finde løsninger, som ikke går ud over patienterne. Og hvis der skal ske tilpasninger, så vender vi tilbage til regionsrådet med sagen, sagde hun.

Inden da havde regionsrådet godkendt at frigive 1,825 milliard kroner til byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland, samt 200 millioner kroner til indkøb af bygherreleverancer til klinisk udstyr, drift- og supportudstyr, IT og møblement.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?