30. marts 2020
Novafos målinger er foretaget på det vand som forlader vandværket på vej mod forbrugeren. Her Sjælsø Vandværk. Foto Novafos
Novafos målinger er foretaget på det vand som forlader vandværket på vej mod forbrugeren. Her Sjælsø Vandværk. Foto Novafos
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Novafos har undersøgt drikkevand for pesticider

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Novafos har undersøgt drikkevand for pesticider
Opdateret 27. februar 2020 kl. 09:15
Nordsjælland - 27. februar 2020 kl. 04:00
Af Jesper Sabroe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nordsjælland: Forbrugere, der får vand fra Novafos, kan fortsat trygt åbne vandhanen og slukke tørsten. Sådan lyder meldingen fra Novafos, der netop har screenet drikkevandet fra sine 17 vandværker for 414 pesticider og pesticidrester. Screeningen, der er foretaget i december sidste år, viste ikke fund af stoffer over Miljøstyrelsens grænseværdier.

arrow Læs også: Stadig rent vand i hanerne

De 414 stoffer, som Novafos har screenet for, er de samme, som Miljøstyrelsen har med i sin netop offentliggjorte massescreening af grundvandet i Danmark. Men hvor Miljøstyrelsen har undersøgt grundvandet, har Novafos undersøgt selve drikkevandet - det vil sige det vand, som selskabet sender fra vandværkerne ud til forbrugerne.

Om Novafos
Novafos er vand- og spildevandsselskab i Allerød, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal Kommuner.
Novafos leverer drikkevand til en stor del af forbrugerne i kommunerne og tager hånd om regnvand og spildevand i de ni kommuner.
Selskabet forsyner ca. 300.000 borgere med drikkevand fra 17 vandværker.
Novafos producerer 17 mio. m3 drikkevand om året.
Kilde: Novafos

Novafos har på eget initiativ valgt at gennemføre undersøgelsen, som ligger ud over de krav til analyser, der gælder for kommunale vandselskaber i Danmark.

- En af vores kerneopgaver er at levere rent vand til forbrugerne. Det gør vi, og det kan vi slå fast med de seneste resultater af vores omfattende screening, siger vandchef i Novafos, Bo Lindhardt.

Den ekstraordinære undersøgelse handler i høj grad om at være på forkant og kunne gøre forbrugerne trygge, men den tjener også et bredere formål, påpeger vandchefen:

- Ud over at kunne give vores egne forbrugere vished bidrager vores undersøgelse til den fælles viden i Danmark, så vi kan lægge en strategi for, hvordan vi sikrer rent vand til de kommende generationer, siger Bo Lindhardt.

Supplement

Novafos screening af drikkevandet er et supplement til Miljøstyrelsens screening af grundvandet, siger Bo Lindhardt.

- De måler på kilden, altså det vand som går ind til vandværket. Men der sker en fortynding på vandværket, så det ikke er samme værdier i det vand, som løber fra vandværket ud til forbrugeren. Miljøstyrelsen skal passe på fremtidens drikkevand, mens vi skal sikre os, at det vand vi i dag sender ud, er rent. Miljøstyrelsens massescreening omfatter kun 1-2 boringer i vores område, så vil vil med vores drikkevands-screening sikre, at forbrugeren får rent vand, siger han.

Nye stoffer

Ud af de 414 stoffer, som Novafos har screenet for, har selskabet fundet spor af fire nye stoffer. Stofferne er fundet i vandet fra fire forskellige vandværker. Der er alene fundet ét

stof per vandværk. Et af dem er amitrol, som har fået særlig opmærksomhed i Miljøstyrelsens massescreening, fordi det mistænkes for at være hormonforstyrrende. Novafos har fundet amitrol i en koncentration, der ligger på grænsen af, hvad der er målbart og dermed væsentligt under grænseværdien. Novafos har konsulteret Styrelsen for Patientsikkerhed, der har oplyst, at der ingen risiko er forbundet med at drikke vandet med den meget lave koncentration, som Novafos har målt. I en lignende undersøgelse, som Novafos foretog sidste år, var der ingen spor af amitriol i hverken boringer eller drikkevandet.

Udvider undersøgelser

På baggrund af resultaterne af Miljøstyrelsens massescreening vil styrelsen føje amitrol til listen over pesticider, som vandselskaberne skal undersøge drikkevandet for. Stoffet metazachlor ESA blev føjet til listen allerede i efteråret 2019. Stofferne chlortoluron og metolachlor OA fandt Miljøstyrelsen ikke i sin massescreening, men Novafos har fundet spor af stofferne langt under grænseværdierne og vil derfor undersøge dette nærmere.

- Når man finder nye stoffer i drikkevandet, er det standard, at man supplerer med yderligere undersøgelser for stoffet. Vi er derfor nu i gang med at få foretaget ekstra analyser af de nye stoffer, vi har fundet. Hvis vi igen finder spor af disse, indarbejder vi dem som standard i vores analyseprogram, siger Bo Lindhardt.

Udover de nye stoffer, der er fundet i massescreeningen, overvåger Novafos stadig tæt de stoffer, selskabet tidligere har fundet.