25. september 2021
Forbrændingsanlægget i Usserød i Hørsholm skal ifølge KL?s plan lukke i 2026. Foto Lars Sandager Ramlow
Forbrændingsanlægget i Usserød i Hørsholm skal ifølge KL?s plan lukke i 2026. Foto Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Norfors: Vanvittigt at lukke de nye forbrændingsanlæg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Norfors: Vanvittigt at lukke de nye forbrændingsanlæg
Opdateret 17. december 2020 kl. 20:21
Nordsjælland - 17. december 2020 kl. 18:30
Af Jesper Sabroe

Før sommerferien blev et bredt flertal i Folketinget enige om en klimaaftalen for affaldsområdet.

arrow Læs også: DEBAT: Varme og strøm til alle - også i fremtiden

I forlængelse af den har KL udarbejdet en plan til Energistyrelsen over de anlæg, der kan lukke for at nå regeringens klimamål og at reducere kapaciteten med 30 procent frem mod 2030 til fordel for en øget genanvendelse af affald.

Men planen er helt skævt, fordi den lukker nogle af de nyeste anlæg, og dermed dem som udnytter energien bedst til produktion af fjernvarme. Det siger formanden for Norfors, Hørsholm-borgmester Morten Slotved (K).

Norfors, der ejes i fællesskab af Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal, driver forbrændingsanlægget i Usserød, som er med på KL's »dødsliste«.

Ifølge planen skal disse forbrændingsanlæg være taget ud af drift i 2030:
ARGO (Roskilde)
MEC Bioheat & Power (Holstebro)
I/S Norfors (Hørsholm)
Affaldsselskabet Vendsyssel Vest (Hjørring)
AffaldPlus (Slagelse)
Sønderborg Kraftvarme I/S
Aars Fjernvarme
Svendborg Kraftvarme A/S
Hammel Fjernvarme
Bornholms Affaldsbehandling
Kilde: KL

- Både Usserød-værket og Argo i Roskilde er blandt landets tre nyeste anlæg. Usserød-værket fik helt nye kedler i 2017, og står i KL's plan til lukning i 2026. Det er fuldstændig vanvittigt. Det tog ni års myndighedsarbejde at få miljøgodkendelser til de nye kedler, og så skal de lukkes ned på fem år. I den periode skal vi ud at finde uf af, hvor vi fremadrettet skal få fjernvarmen fra, siger Morten Slotved.

Morten Slotved tror ikke, regeringen og forligspartierne gør sig klart, hvor dyr en manøvre, man er ude i.

- Der er sat 200 millioner kroner af til formålet, men gælden i forbrændingssektoren er på mange milliarder kroner. Alene værket i Usserød repræsenterer en gæld på en milliard kroner. Og vi kræver at værk og bogere kompenseres 100 procent, siger han.

Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra KL kan reducere forbrændingskapaciteten med 30 pct. frem mod 2030.

- Vi er nået frem til en plan, der både tager hensyn til, hvad der er bedst for klimaet og den danske samfundsøkonomi. Det er ingen hemmelighed, at det ikke har været en let opgave. Men alternativet er en model baseret på udbud og konkurrence, og det mener vi ikke er den rigtige løsning, da der er tale om samfundskritisk infrastruktur, siger KL's formand Jacob Bundsgaard.

Ifølge klimaaftalen skulle KL udpege de mindst effektive og mindst miljørigtige anlæg til lukning. For at sikre det bedst mulige grundlag har KL hyret Ea Energianalyse, der er faglige eksperter på netop forsynings- og klimaområdet.

Nu starter en politisk drøftelse med staten og kommunerne, der frem mod sommeren 2021 skal konsolidere planen og finde en model for fordeling af affald i hele landet.

- Der er investeret milliardstore beløb i de kommunale affaldsenergianlæg for at løse en samfundskritisk opgave. Derfor er det ikke uden økonomiske tab at lukke flere af dem ned, og vi vurderer lige nu, at der vil være strandede omkostninger for op mod 1,5 mia. kroner. Det er helt centralt, at kommunerne får dækket alle de udgifter. Det må ikke få negative konsekvenser for kommunernes økonomi og velfærden til borgerne, at der er forbrændingsanlæg, der skal lukke. Derfor skal tilpasningsplanen og vilkår herfor nu forhandles med Folketinget - og det ser vi frem til, siger Jacob Bundsgaard.

arrow Se billederne: Her brænder de 152.000 ton affald om året
16. januar 2021 kl. 05:07 Opdateret: kl. 16:13
arrow Vil gemme varme til senere brug
07. januar 2021 kl. 04:00 Opdateret: kl. 09:32
Stemmer du til kommunalvalget i år?