28. januar 2021
- Man kan godt gå rundt og sige til sig selv, at den slags anerkendelse ikke er så vigtig, men når man så får en pris som Nordsjællands Erhvervspris, så bliver man meget glad, siger Martin Glensbjerg (th), der her står sammen med adm. direktør Steen Søndergaard foran ChemoMetec i Allerøds industrikvarter. Foto: AllanNørregaard
gallery icon

Se billedserie

- Man kan godt gå rundt og sige til sig selv, at den slags anerkendelse ikke er så vigtig, men når man så får en pris som Nordsjællands Erhvervspris, så bliver man meget glad, siger Martin Glensbjerg (th), der her står sammen med adm. direktør Steen Søndergaard foran ChemoMetec i Allerøds industrikvarter. Foto: AllanNørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Når kunderne giver dig 12 til eksamen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når kunderne giver dig 12 til eksamen
Nordsjælland - 27. november 2020 kl. 19:00
Af Marianne Due

Det er et ægte iværksættereventyr, der folder sig ud, når historien bag modtageren af Nordsjællands Erhvervspris, ChemoMetec A/S i Allerød, skal fortælles. Det, der i dag er en virksomhed med en markedsværdi på 7,5 milliarder kroner, begyndte nemlig som tre kollegaers skuffeprojekt, mens de var ansat hos Foss.

arrow Læs også: Celletællerne fra Allerød indtager verdensmarkedet

- Foss havde ikke mulighed for at udvikle ideen, og vi vidste, at der var noget i den, så vi sagde op, selv om vi ikke havde en rød reje. Det var nok lidt uovervejet. Vi var på dagpenge, og vi byggede soveværelset i Frans lejlighed på Frederiksberg om til et laboratorium for at komme i gang, fortæller Martin Glensbjerg, der stiftede ChemoMetec sammen med de to ingeniører Frans Ravn og Börkur Arnvidarson.

ChemoMetec A/S
Producerer instrumenter til automatisk celletælling og dertil hørende forbrugsvarer samt yder kundeservice og -support.
102 medarbejdere, heraf 74 i Allerød
97 procent af omsætningen går til eksport
Primære markeder: USA, Frankrig, Holland, England, Tyskland og Kina.
Stiftet i 1996 af Frans Ravn, Börkur Arnvidarson og Martin Glensbjerg (COO)
Flyttede til Allerød i 2001
Børsnoteret i 2006
Nøgletal fra årsrapport 2019/2020:
Omsætning: 214 mio. kr
Resultat efter skat: 59 mio. kr
Vækst 22 procent
Markedsværdi: 7,5 mia. kr.
Forventning til 2020/2021:
Omsætning: 240-250 mio. kr.
Driftsresultat: 100-105 mio. kr.

Det var i 1996. I dag er Martin Glensbjerg COO og har det overordnede ansvar for produktionen, kvaliteten og udviklingen af nye produkter, mens Steen Søndergaard er virksomhedens direktør.

Frans Ravn og Börkur Arnvidarson arbejder også stadig i ChemoMetec, hvor de er blandt de bærende kræfter i selskabets udviklingsafdeling.

Udstyr til celletælling
De tre opfinderes oprindelige ide handlede om, at at udvikle et nyt måleudstyr, der kunne analysere celletal i mælk. Ideen fik iværksætterstøtte fra staten på 1,15 millioner kroner og på et senere tidspunkt rejste de tre opfindere 3,3 millioner kroner blandt venner og familie. Store og kendte investorer var også inde over udviklingen, for det viste sig, at den gode ide også kunne bruges i medicinalindustrien. I dag står Life Science-branchen for 87 procent af ChemoMetecs omsætning, og virksomhedens måleinstrumenter til celletælling og -analyser, kaldet NucleoCountere, bliver brugt i hele verden både i forbindelse med behandling af leukæmi og når der skal udvikles og kontrolleres ny medicin.

Tæt opløb om erhvervsprisen
Flere virksomheder var med i toppen, da vinderen af Nordsjællands Erhvervspris skulle findes.


Mountain Top A/S, Frederikssund. Eksportvirksomhed, der producerer udstyr til pickup-trucks. 250 ansatte.


Thûrmer Tools ApS/Danske Vaerktoej ApS, Gilleleje. Producerer gevindværktøj både til lokale og udenlandske kunder i industri-, håndværker og byggebranchen. 8 ansatte.


Kirppu Danmark A/S, Hillerød. Loppesupermarked. 250 ansatte på landsplan.


Efsen UV & EB Technology A/S, Holte. Producerer industrielle UV-løsninger til at hærde maling og lak. Har under corona udviklet nye produkter til at dræbe bakterier og vira med UV-lys. 12 ansatte.


Cocohagen, Humlebæk. Producerer økologisk og vegansk slik og snacks. 11 ansatte.

Ambitiøse forventninger
ChemoMetec flyttede til Allerød i 2001, hvor produktionen i dag kører i tre-holdsskift, og selv om årsregnskabets nøgletal imponerer, omsætningen i seneste regnskabsår lå på 214,1 millioner kroner, og virksomheden er vækstet med 22 procent det seneste år, så kunne de have været endnu bedre, hvis ikke Covid-19 havde lukket mange af kundernes arbejdspladser ned. Det tager også noget længere tid at få den gode kontakt til nye kunder, der skal udvide markederne endnu mere, fordi det ikke er muligt at rejse ud og møde dem personligt, fortæller direktør Steen Søndergaard. Men forventningerne til resultaterne for 2020-2021 er dog ambitiøse trods den aktuelle situation. I virksomhedens årsregnskab forventes en omsætning på 240-250 mio. kroner og et drifsresultat på 100-105 mio. kroner.

- Udfordringen som virksomhed er at blive ved med at forfølge det, som vi troede på fra starten. Vi er en celletællingsvirksomhed, og vi skal ikke sælge andre laboratorieting, for vi skal fortsat være lønsomme, siger Martin Glensbjerg.

Den strategi virker. Markedet for ChemoMetecs produkter er vokset med fem procent, men virksomheden er vækstet med 22 procent.

- En del af vores omsætning er salg til eksisterende kunder. Det er der, du får 12 til eksamen, når kunderne handler med dig igen og igen, understeger direktør Steen Søndergaard.

Verdensmester fra starten
På spørgsmålet om Martin Glensbjerg havde forestillet sig, at skuffeprojektet fra Foss skulle vokse til en international virksomhed med en markedsværdi på 7,5 mia. kroner lyder svaret:

- Ja, men jeg troede ikke, at de ville tage så lang tid. Som iværksætter har du mega mange visioner og du er verdensmester, fordi du tror på din ide, siger han.

- I dag ser jeg tilbage på en fantastisk rejse. Du har jo kun mulighed for at gøre det her en gang i dit liv. Derfor er jeg også utrolig beæret over, at vi får Nordsjællands Erhvervspris. Man kan godt gå rundt og sige til sig selv, at den slags anerkendelse ikke er så vigtig, men når man så får den, så bliver man meget glad, siger Martin Glensbjerg.

arrow Det hele begyndte i et soveværelse
07. december 2020 kl. 15:05 Opdateret: kl. 10:56
arrow Celletæller vinder stor erhvervspris
28. november 2020 kl. 06:18 Opdateret: kl. 09:06
arrow Nordsjællands Erhvervspris
28. november 2020 kl. 06:17 Opdateret: kl. 10:57
Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?