19. september 2019
Toget har tabt kampen om trafikvæksten i Nordsjælland til bilen, hvis man sammenligner trafiktallene for kystbanen og Helsingørmotorvejen.
Toget har tabt kampen om trafikvæksten i Nordsjælland til bilen, hvis man sammenligner trafiktallene for kystbanen og Helsingørmotorvejen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Motorvej napper togpendlere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Motorvej napper togpendlere
Nordsjælland - 26. august 2019 kl. 04:09
Af Jesper Sabroe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mens Kystbanen tabte hver 10. passager fra 2016-2018 har der i samme periode været en trafikvækst på 6,7 procent på Helsingørmotorvejen. DSB offentliggør ikke de konkrete passagertal på kystbanen af konkurrencehensyn men oplyser, at sætter man passagertallet på kystbanen til indeks 100 i 2016, så var indeks faldet til 91 i 2017 og 90 i 2018, hvor der begge år var massive renoveringsarbejder på strækningen hen over sommeren med togbusser sat ind i stedet for tog.

Til sammenligning så viser tal fra Vejdirektoratet, at trafikken på Helsingørmotorvejen - målt ved Lundtofte - steg fra 83.066 biler i døgnet i 2016 til 88.661 i 2018. Det er en stigning på 6,73 procent. Medvirkende til stigningen er, at Helsingørmotorvejen i 2015 blev udvidet fra fire til seks spor på strækningen mellem Hørsholm Syd og Gl. Holte.

Udviklingen er ikke overraskende, mener Michael Randropp, der er talsmand for Pendlerklubben Kystbanen.

- Rettidigheden er elendig og folk står i togene. Samtidig betød indførelsen af Rejsekortet, at kystbanens rejsende nu betaler 30 procent mere per kørt kilometer end pendlere fra Sydsjælland, fordi zonerne er meget mindre i Nordsjælland end i syd. Man glemmer bare, at toget konkurrerer om kunderne med bilen, som er ligeglad med takstzoner, siger Michael Randropp, der kun er talsmand frem til 9. september, hvor han trækker sig efter 10 år som talsmand.

- Efter 20 år som kystbanependler har jeg kastet håndklædet i ringen og har købt en bil, som jeg fremover vil pendle i, siger han.