19. maj 2019
Hvert år rammes 25.000 af en hjernerystelse. 10-15 procent af dem oplever langvarige følger. En del tilfælde kan undgås ved øget trafiksikkerhed og flere der bruger cykelhjelm.
Hvert år rammes 25.000 af en hjernerystelse. 10-15 procent af dem oplever langvarige følger. En del tilfælde kan undgås ved øget trafiksikkerhed og flere der bruger cykelhjelm.
Foto: Colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mere fokus på hjernerystelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mere fokus på hjernerystelser
Nordsjælland - 17. december 2018 kl. 03:57
Af Jesper Sabroe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Der er brug for at give behandlingen af hjernerystelser et servicetjek, siger regionsrådsmedlem Anne Ehrenreich (V) om det medlemsforslag hun har stillet sammen med Jesper Clausson (A), Annette Randløv (B), Marianne Frederik (Ø) og Martin Schepelern (Å). Den tværpolitiske gruppe foreslår, at regionen skal udarbejde opdaterede retningslinjer for hjernerystelse, så borgere bliver korrekt vejledt, og så borgere med følger af hjernerystelse bliver opdaget i tide og får relevant behandling.

- Der er brug for en bedre og mere ensartet behandling og at man er mere opmærksom på senfølgerne af hjernerystelse, siger Anne Ehrenreich til Frederiksborg Amts Avis.

Forslaget kommer efter de fem politikere fornylig deltog i et dialogmøde arrangeret af Hjernerystelsesforeningen.

Omkring 25.000 danskere rammes hvert år af en hjernerystelse. I dag får mange af dem upræcise og forkerte råd om den bedste behandling. Sådan lyder vurderingen fra Center for Hjerneskade, der til næste år åbner et særskilt Center for Hjernerystelse.

- Mellem 5 og 15 procent af de ramte oplever langvarige følger med store konsekvenser for både arbejds- og privatlivet. Det er fantastisk, at vi nu får mulighed for at give en mere ensartet information til alle, der får en hjernerystelse, både i den helt akutte fase og hvis der er tale om langvarige følger, siger Frank Humle, direktør for Center for Hjerneskade i København.