20. oktober 2019
Kommuner kan fremover søge om dispensation hos Energistyrelsen om kravet til selskabsdannelse i forbindelse med solceller til nybyggeri. Her er det taget af den nye institution Skovlyhuset i Rudersdal Kommune, der får solceller. Foto: Rudersdal Kommune
Kommuner kan fremover søge om dispensation hos Energistyrelsen om kravet til selskabsdannelse i forbindelse med solceller til nybyggeri. Her er det taget af den nye institution Skovlyhuset i Rudersdal Kommune, der får solceller. Foto: Rudersdal Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Med nye regler kan kommune få mere energi fra solen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med nye regler kan kommune få mere energi fra solen
Nordsjælland - 17. september 2019 kl. 04:08
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nye regler betyder, at det er blevet lettere for det offentlige at installere solceller, og det er en mulighed, som Rudersdal Kommune benytter sig af, når man eksempelvis vil etablere solceller på taget af en ny institution.

Reglerne betyder, at kommuner kan søge om dispensation om kravet til selskabsdannelse i forbindelse med solceller til nybyggeri. Et krav, der ifølge formand for Rudersdal Kommunes Miljø- og Teknikudvalg Court Møller (R) har været en »showstopper«.

- Det gjorde det meget svært for os at etablere nye solcelleanlæg, og hvis vi skal nedbringe vores CO2-udledning, skal vi have den vedvarende energi ind i byggerierne, siger Court Møller.

Energimanager i Rudersdal Søren Hansen mener, at muligheden for at søge om dispensation giver kommunerne nye gode muligheder for at udvikle energiløsninger til gavn for miljøet.

- Nu kan vi eksempelvis lave en ansøgning til Energistyrelsen, hvor vi argumenterer for, at to bygninger på tværs af matrikler egentlig hører sammen - det kunne være en skole og en idrætshal - og derfor skal kunne benytte solcelleanlægget fra én af bygningerne, siger Søren Hansen.

Formand for Dansk Solcelleforening Flemming Kristensen kalder mulighederne for at søge dispensation et »skridt i den rigtige retning«.

- Vi havde dog gerne set, at man ikke skulle igennem en ansøgningsproces hver gang, man skal lave solceller. Det kan bekymre mig lidt, og jeg synes, at det burde være muligt at lave et regelsæt, som kan lette processen, siger Flemming Kristensen.