30. marts 2020
Sengene stod side ved side i store lokaler under den spanske syge, som kostede omkring 15.000 dødsfald i Danmark.
gallery icon

Se billedserie

Sengene stod side ved side i store lokaler under den spanske syge, som kostede omkring 15.000 dødsfald i Danmark.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Marinesoldater blandt de første danske ofre i 1918

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Marinesoldater blandt de første danske ofre i 1918
Nordsjælland - 26. marts 2020 kl. 19:35
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nordsjælland: En varm julidag i 1918 fik besætningen på torpedobåden Tumleren lov til at muntre sig med at affyre torpedoer mod et mål i vandet ud for Espergærde. En god afveksling for rutinerne med patrulje i Øresund som del af den danske sikringsstyrke under Første Verdenskrig. Men menig Rasmussen deltog ikke i skydeøvelsen, han følte sig sløj og gik til køjs.

Dagen efter blev han bragt til sygehuset i Helsingør, og mens Tumlingen lå ved Lappegrunden ud for Helsingør, blev den ene efter den anden af mændene ombord dårlige, de fik hovedpine og følte sig svækkede. Kaptajnen valgte at sejle ind til Helsingør havn og fik tilkaldt en ung lokal læge.

Lægen Jastrau - ikke at forveksle med hovedfiguren i Tom Kristensens senere roman Hærværk - kom ombord sent om aftenen og kunne konstatere, at næsten alle var syge, flere med meget høj feber og nogle med røde prikker i ansigtet. Sygetransporter blev tilkaldt, og alle fragtet til Epidemi- hospitalet i København.

Beretningen om de syge marinesoldater er hentet fra bogen »Den spanske syge - Da historiens mest dødbringende epidemi kom til Danmark«, som forfatter og journalist Tommy Heisz udgav i 1918. I 100-året for udbruddet af den sygdom, som på verdensplan menes at have kostet over 50 millioner mennesker livet. Nogle taler om op imod 100 millioner. Til sammenligning regner man med, at knap 10 millioner soldater og 6,5 millioner civile mistede livet i løbet af fire år under Første Verdenskrig.

Falsk navn

Det er tankevækkende her i en coronatid at læse og se tv-dokumentarer om »Den spanske syge«, som i øvrigt er en total uretfærdig betegnelse for epidemien. Sygdommen er sporet tilbage til at være opstået blandt amerikanske soldater, som tog den med til krigsskuepladserne i Europa. Betegnelsen med Spanien forklares med, at aviserne her modsat i de krigsførende lande ikke var underlagt censur på samme måde, og således blev sygdommen beskrevet først i Spanien.

Tilbage i nutiden har kinesiske myndigheder netop anfægtet, at USA's præsident Donald Trump har betegnet coronavirus som »det kinesiske virus« og henviser netop til historien omkring den spanske syge. Coronavirusset spredte sig fra den kinesiske millionby Wuhan i Hubei-provinsen, men Folkets Dagblad i Kina mener, at virusset ligesåvel - som den spanske syge - kan stamme fra USA.

Gåden om den spanske syge er først blevet delvist løst for 12-15 år siden, og spørgsmålet er, hvad historien vil komme til at fortælle om coronavirus. I disse dage handler det på verdensplan imidlertid ikke om historieskrivning, men om stigende dødstal fra dag til dag og stor uvished om hvordan det hele udvikler sig.

Soldater ramt

Tilbage til 1918: Ifølge Tommy Heisz var den unge Helsingør-læge Henrik Jastrau ikke meget i tvivl om, at marinesoldaterne var ramt af den sygdom, som netop havde vist sig i Danmark i sommeren 1918. Den spanske syge.

Besætningen på Tumlingen var ikke ene om at blive ramt af den dødelige sygdom, som modsat nutidens coronavirus var særlig slem for yngre mennesker. De unge indkaldt til sikringsstyrken under Første Verdenskrig kom tæt på hinanden, og smitten spredte sig hurtigt.

Frederiksborg Amts Avis kunne midt i juli 1918 berette, at også besætningen på 16 mand på torpedobåden Søulven var ramt og blev indlagt, og sygdommen bredte sig på kasernerne, særligt omkring København.

Den 3. august kan man i Frederiksborg Amts Avis under Græsted læse, at Lars Christiansens enkes søn, Jørgen Christiansen, som var soldat i Grevelejren, var død på garnisionssygehuset i København. Han var blevet syg en uge før, og der var stødt lungebetændelse og gulsot til. Myndighederne havde forsømt at underrette familien til den unge mand om indlæggelsen, og først via en af hans kammerater fik moderen nys om det, og hun kom til hospitalet kort før han døde.

Avis lammet

Der var livlige spekulationer og teorier om hvem der bragte sygdommen ud forskellige steder i Danmark. Således kunne flere aviser i juli 1918 fortælle, at man mente, at en række sygdomstilfælde i Roskilde stammede fra »en neger som optrådte i cirkus«.

I Roskilde blev den lokale avis ramt. Fire typografer, deriblandt tre maskinsættere, var angrebet af sygdommen, så man måtte tilkalde assistance fra andre lokale aviser og fra København for at få produceret avisen.

Den 17. juli var meldingen fra stadslægen i København at der på en uge var konstateret 842 sygdomstilfælde i den civile befolkning. Men det skulle blive meget værre. Myndighederne greb til nogle af de samme tiltag, som vi oplever i dag. Således blev skolernes sommerferie over hele landet forlænget til starten af september, teatre lukkede ned for forestillingerne, møder og forsamlinger blev udsat, men folk gik stadig i kirke og det var et af smittestederne, ligesom man i provinsen kunne konstatere at sygdommen spredte sig fra stationsbyerne. I september troede man, at det værste var ovre, men man tog fejl. Anden bølge kom i efterårsmånederne med endnu større kraft og mange flere dødsofre.

Når man ser aviserne igennem fra 1918, fylder den spanske syge ikke voldsomt meget. Topprioritet på forsiden i sensommeren var Første Verdenskrig, hvor man fulgte slaget ved Marne og andre steder detaljeret. Et andet stort emne var den russiske revolution og Zar-familiens hårde skæbne.

Den spanske syge krævede også prominente ofre. 21. september 1918 kan man på forsiden af Frederiksborg Amts Avis læse, at den svenske prins Erik - farbror til den senere dronning Ingrid - var død af sygdommen, bare 29 år.

En teori om hvorfor den spanske syge særligt ramte yngre er - udover arnestedet blandt soldater - at de ældre måske har haft et immunforsvar fra en tidligere, lettere influenzaepidemi, men lægerne var i den grad på herrens mark om årsagen til sygdommen.

I januar 1919 opgjorde man, at der i efterårsmånederne var konstateret 15.000 tilfælde af sygdommen i Frederiksborg Amt. Den spanske syge fortsatte sin hærgen i Danmark i løbet af 1919, hvor den ebbede ud, mens det på verdensplan skete i løbet af 1920. Man mener at sygdommen kostede mellem 15.000 og 18.000 danskere livet, svarende til en halv procent af befolkningen.

Kilder: Tommy Heisz: »Den spanske syge«, artikler fra dr.dk og udklip fra Frederiksborg Amts Avis m.v.