22. september 2020
Gribskov forsøger at tiltrække flere borgere i alle aldre ved at bygge nyt. Her Møllebakken i Helsinge. Foto Allan Nørregaard
Gribskov forsøger at tiltrække flere borgere i alle aldre ved at bygge nyt. Her Møllebakken i Helsinge. Foto Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mange ældre er en styrke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mange ældre er en styrke
Nordsjælland - 15. september 2020 kl. 04:00
Af Jesper Sabroe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Halsnæs er der 48 procent flere borgere på 65+ end 0-17 årige, og i Gribskov 46 procent flere. Det viser en opgørelse, som Momentum, KL's nyhedsbrev udgiver i dag. Opgørelsen viser også, at der fra næste år vil være flere ældre end yngre i Danmark - og at der er stor forskel kommunerne i mellem.

arrow Læs også: Flere ældre end børn og unge

Borgmester Anders Gerner Frost (Nyt Gribskov), forklarer at udviklingen jo er kendt, og at man tager højde for den i kommunens planer.

- De økonomiske modeller for at drive kommune tilgodeser ikke en kommune som Gribskov og vores demografiske udvikling. Det så vi senest i den nye udligningsreform. Men når det er sagt, så skal vi huske på, at 65+ årige allerede er et kæmpe aktiv i vores kommune i dag. Vi bliver ældre og ældre og ser du ud i vores meget aktive foreningsliv, så er de 65 til 75+ årige helt uundværlige, når der skal sælges billetter i biograferne eller hjælpes til før og efter en håndboldkamp. Og det vidunderligt. Men det er klart, at vi kan ikke bare lade stå til, hvis vi vil udvikle og fremtidssikre vores dejlige Gribskov, så skal der altså fortsat fokus på flere nye borgere til kommunen. Det er soleklart, siger borgmesteren.

I Halsnæs kvier borgmester Steffen Jensen (S) sig også over at bruge ordet ældrebyrde.

- Det er rigtig engagerede mennesker som går ind i alt fra frivillighjælp, arbejder i foreninger og giver lektiehjælp for unge. Så hvis man udligner økonomien rigtigt mellem kommunerne, er det ikke et problem for os, siger han.

Har debatten om sexisme taget overhånd?