5. juni 2020
Både etablering af sandmarker, afbrænding og græsning er plejetiltag, der gavner den unikke natur på Melby Overdrev. Foto Mikkel Bornø Clausen
gallery icon

Se billedserie

Både etablering af sandmarker, afbrænding og græsning er plejetiltag, der gavner den unikke natur på Melby Overdrev. Foto Mikkel Bornø Clausen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lyngen brændes for at giver plads til nyt liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lyngen brændes for at giver plads til nyt liv
Nordsjælland - 31. marts 2020 kl. 13:55
Af Jesper Sabroe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Voldsomt ser det ud, når ilden tager fat i de gamle lyngplanter på Melby Overdrev. Så voldsomt, at intetanende folk sidste uge tilkaldte brandvæsenet, der rykkede ud til stedet.

Men det er helt efter planen, at dele af det nordsjællandske hedelandskab i disse dage brændes af. Naturstyrelsen skal være færdig med afbrændinger og pløjning af brandbælter inden månedens udgang

- Vi brænder af for at sikre levesteder for en række insekter og planter og for at forynge lyngbeplantningerne. Lyngen bliver med tiden servil, gammel og går ud og vi kan se omfattende skader fra forrige års tørke. Der hvor vi brændte af sidste år, kan vi se nye grønne skud pible frem, fortæller skovfoged Mikkel Bornø Clausen, Naturstyrelsen Nordsjælland, som er ansvarlig for enhedens naturpleje.

Naturstyrelsen har gennem de seneste 15 år på skift afbrændt del af beplantningen på det tidligere militære skydeterræn.

- Det kan se voldsomt ud, men det er en naturpleje, der skaber en ny dynamik i naturen. Ilden hæmmer tilgroning og giver plads til nye arter, siger Mikkel Bornø Clausen.

De tørre og sandede jorder i Tisvilde området giver basis for den store artsvariation, der findes på Melby Overdrev. Melby Overdrev er kendt for mange sjældne insekter, blandt andet gråbåndet bredpande, argusblåfugl, markperlemorsommerfugl, lille køllesværmer, pimpinellekøllesværmer og myreløve.

Sandmarker kan blive særdeles blomsterrige - hvis de får lys og luft og ikke hæmmes af konkurrence fra andre planter. Med blomsterne kommer insekter og andre dyr, der favoriseres af varme og tørre sandede jorde. Floraen på sandmarkerne rummer vigtige nektar- og værtsplanter for Melby Overdrevs rige sommerfuglefauna, blandt dem klæbrig brandbærer, djævelsbid, agerstedmor og blåmunke er vigtige værtsplanter.

I en tæt og etableret græs- og urtevegetation kan det være svært for nye planter, at vinde tilstrækkelig med plads til blade og rødder, og dermed til lys, vand og næringsstoffer. En del planter får derfor kun nye frøafkom når jorden bliver blotlagt. Derfor er blottet sand vigtigt i vores lysåbne naturområder.

Derfor pløjer man stadig de brede brandbælter fra militærets tid omkring det gamle skydeterræn

- Brandbælterne blev oprindeligt etableret af hensyn til brandfaren. I dag er de især vigtige som lysåbne lokaliteter og levesteder for en række sjældne arter, som er tilknyttet varme, sandede og næringsfattige områder, siger Mikkel Bornø Clausen.

Senere på sæsonen vil styrelsen også foretage kontrollerede afbrændinger i skovlysninger i Gribskov.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?