8. december 2019
Når Lottomillionerne er rullet ind bliver man stillet overfor helt nye dilemmaer: Safari eller krydstogt? Foto: Danske Spil
Når Lottomillionerne er rullet ind bliver man stillet overfor helt nye dilemmaer: Safari eller krydstogt? Foto: Danske Spil
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lottomillionærs dilemma: Safari eller krydstogt?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lottomillionærs dilemma: Safari eller krydstogt?
Nordsjælland - 12. november 2019 kl. 13:29
Af Annemette Ross Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En mand i halvtredserne fra Egedal Kommune blev for nogle uger siden seks millioner kroner rigere på Lotto, og det har ifølge Danske Spil givet ham et helt nyt feriedilemma Safari eller krydstogt?

- Ja, det er godt nok svært at gå rundt og være sur i øjeblikket. Vores største problem er nærmest, at vi har svært ved at vælge, om vi skal på Safari i Afrika, køre gennem Canada eller tage på Krydstogt i Caribien. Desuden bliver jeg ved med at arbejde, så længe jeg kan, så vi har jo også kun fem-ugers ferie at tage af, siger han muntert i en pressemeddelelse fra Danske Spil.

Danske Spil oplyser, at manden har spillet Lotto fast igennem 25 år med de samme rækker hver eneste uge, og han har altid været sikker på, at han ville vinde. Det var bare et spørgsmål om hvornår, og tidspunktet kunne virkelig ikke være bedre lige nu. Han har nemlig en sygdom, der gør, at han ikke kan blive på arbejdsmarkedet meget længere, forklarer manden, da Danske Spil fanger ham.

- Jeg har gået det sidste halve år og tumlet med tankerne om, hvordan vi mon skulle klare den med en enkelt lønning og en førtidspension, når jeg ikke kan arbejde mere. Det har fyldt en hel del. Og nu. Nu er jeg bare så lettet og glad, fortæller han og understreger, at han gerne vil være anonym.

Det var i ugen efter trækningen, at manden blev bekendt med sin pludselige millionærtitel. Når man spiller på Plus-abonnement får man nemlig ikke en skriftlig besked i mailboksen, men bliver ringet op personligt af Danske Spils Kundecenter.

- Jeg var på vej hjem fra arbejde, da en person ringede fra Danske Spil. Først var der en vis skepsis, men der gik da ikke ret længe, før jeg må have lignet en glad julegris, der kørte rundt i trafikken. Da jeg kom hjem og stod i min stue, måtte jeg da også lige råbe et højt »YES« med armene i vejret. Hele min krop boblede af energi, som jeg slet ikke vidste, hvad jeg skulle gøre med, siger han til danske spil

Manden, der er millionær nummer 3562, måtte straks dele nyheden med nogen, men da han ringede til sin kone, sad hun i møde.

- Hun har et job, hvor der er mange møder. Så der gik flere timer, uden at jeg kunne få fat på hende. Til sidst måtte jeg ringe til min mor. Jeg måtte simpelthen dele det med nogen, siger han.