21. september 2020
Røsli Gisselmann blev adm. direktør for det sammenlagte selskab Lokaltog , da Lokalbanen A/S og Regionstog A/S i 2015 fusionerede til et selskab. Fremover skal hun være direktør for drift. Foto Lars Skov
gallery icon

Se billedserie

Røsli Gisselmann blev adm. direktør for det sammenlagte selskab Lokaltog , da Lokalbanen A/S og Regionstog A/S i 2015 fusionerede til et selskab. Fremover skal hun være direktør for drift. Foto Lars Skov
Foto: Fotograf Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokaltog skal ud at finde ny adm. direktør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokaltog skal ud at finde ny adm. direktør
Opdateret 05. december 2019 kl. 14:32
Nordsjælland - 05. december 2019 kl. 11:01
Af Jesper Sabroe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når Lokaltog A/S med udgangen af næste år overtager driftsansvaret for jernbanen mellem Roskilde og Køge fra DSB, står Danmarks største lokalbaneselskab samtidig over for store opgaver med at forny infrastruktur og indkøbe nyt og mere klima- og miljøvenligt materiel. Derfor udvider selskabet nu sin direktion ved at gå ud og søge en ny adm. direktør.

- Lokaltog har haft en imponerende udvikling de seneste 10 år med stor passagervækst og høj kundetilfredshed. En effektiv og pålidelig lokalbanedrift er afgørende for borgernes mobilitet på hele Sjælland. Derfor er det centralt at sikre, at det høje driftsniveau kan bevares, når opgaverne i Lokaltog vil vokse betragteligt i de kommende år, siger Movias bestyrelsesformand Dorthe Nøhr Pedersen.

Arbejdet med at rekruttere en ny administrerende direktør går derfor i gang nu.

Movia er hovedaktionær og ejer godt 75 pct. af selskabet. De øvrige aktier ejes af kommunerne Faxe, Gribskov, Guldborgsund, Halsnæs, Hillerød, Helsingør, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lolland, Odsherred, Slagelse, Sorø og Stevns samt private investorer.

Lokaltogs nuværende adm. direktør, Røsli Gisselmann, fortsætter som driftsdirektør og medlem af direktionen. Samtidig iværksættes processen med rekruttering af en ny adm. direktør, som får ansvar for den samlede overordnede ledelse af selskabet. Dorthe Nøhr Pedersen regner med at have en ny samlet ledelse på plads i første halvdel af 2020.

De seneste ti år er der kommet godt 25 pct. flere passagerer til i lokaltogene på Sjælland og Lolland Falster.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?