13. november 2019
Folkeskolelærerne har været mere mobile efter Folkeskolereformen end før. Og det er bedre arbejdsvilkår, der gør forskellen, siger Egedal lærerkredsformand. Foto fra Slagslunde skole
Folkeskolelærerne har været mere mobile efter Folkeskolereformen end før. Og det er bedre arbejdsvilkår, der gør forskellen, siger Egedal lærerkredsformand. Foto fra Slagslunde skole
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lærere skifter job som aldrig før

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lærere skifter job som aldrig før
Nordsjælland - 19. december 2015 kl. 13:06
Af Jesper Sabroe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I løbet af 2012 flyttede cirka 800 lærere fra én kommune til en anden, og i år er tallet per 1. november oppe på knap 2000. I samme periode steg også antallet af lærere, der valgte at finde et job uden for folkeskolen. Knap 900 lærere valgte i 2012 at forlade folkeskolen, mens det allerede drejer sig om over 1600 i år. Det viser et udtræk af Danmarks Lærerforenings medlemsregister, skriver Folkeskolen.dk.

I Nordsjælland ligger Egedal Kommune helt i top blandt de kommuner, som lærerne søger væk fra. I 2014 og 2015 har 25 procent af kommunens 554 lærer fået lærerjob i en anden kommune eller er søgt ud af erhvervet.

Steen Herløv Madsen, formand i Egedal lærerkreds er ikke overrasket over tallene.

- Vi fik allerede i foråret den samme tendens præsenteret af kommune. Siden har vi fået udarbejdet og nedskrevet en fælles forståelse mellem lærerkredsen og Egedal Kommune. Den går ud på, at det tilstræbes at lærerne maksimalt har 26 lektioner om ugen, og at der er bundet minimum otte timers forberedelsestid til ugens lektioner, siger han

Endnu er det dog for tidligt at sige, om den fælles forståelse kan bremse lærerflugten i Egedal.

- Der er positive ting i det. Men vi kan ikke se virkningen endnu i form af at vi kan tiltrække læreruddannede undervisere. Lige nu har vi 83 ud af 550 lærere, som ikke er læreruddannet - og minimum 10 ubesatte stillinger, siger formanden

- Det vi oplever over hele landet, er en kraftig øget mobilitet blandt lærerne, hvor man går efter at få de bedst mulige arbejdsvilkår og den bedste løn. Og der har Egedal åbenbart svært ved at matche de omkringliggende kommuner. Jeg håber aftalen med kommunen kan hjælpe med at fastholde og tiltrække folk. Men Egedal kæmper med et dårligt ry fra 2013-2014, hvor kommunen ikke ville indgå nogen form for aftale, siger Steen Herløv Madsen. Kommunen og lærerforeningen har aftalt at evaluere resultaterne af den fælles forståelse i løbet af foråret 2016.

Seks procent af landets lærere har i år vinket farvel til kollegerne og fundet job i en anden kommune eller uden for folkeskolen.