19. oktober 2021
Christoffer Buster Reinhardt er indstillet som ny kandidat for de konservative i Fredensborg-kredsen
gallery icon

Se billedserie

Christoffer Buster Reinhardt er indstillet som ny kandidat for de konservative i Fredensborg-kredsen
Foto: Søren Svendsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Konservative præsenterer nye kandidater i to kredse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Konservative præsenterer nye kandidater i to kredse
Nordsjælland - 07. maj 2020 kl. 13:30
Af Jesper Sabroe

Der er gang i udskiftningsbænken hos Det Konservative Folkeparti, hvor der nu kommer nye spidskandidater i to ud af de seks kredse i Nordsjællands Storkreds.

I Hillerød-kredsen, der dækker Hillerød og Gribskov kommune, afløser den 42-årige erhvervsmand Erik Thürmer fra Gribskov, Lars Arne Christensen, Lyngby.

I hvert fald har bestyrelserne i Det Konservative Folkepartis vælgerforeninger Hillerød og Gribskov peget på Erick

Thürmer, som deres nye folketingskandidat.

- Vi er særdeles glade for, at en stærk og lokal erhvervsleder går ind i politik for at repræsentere Det Konservative Folkeparti og vores egn, lyder det fra Brian Nedergaard og

Niels Lawaetz, formænd for vælgerforeningerne i de to kommuner.

Erick Thürmer er administrerende direktør og ejer af familievirksomheden Thürmer Tools og Twenty Seven, der holder til i Gilleleje. Han er endvidere bestyrelsesmedlem, foredragsholder, forfatter, 3D patentejer og medlem af Erhvervsministeriets Disruption Taskforce. Derudover er han aktiv i bestyrelsen på Søborg Privatskole.

Også de konservative vælgerforeninger i Fredensborg og Hørsholm har i enighed udpeget en ny kandidat til afløsning for Otto B. Christiansen, der trak som sig kandidat efter folketingsvalget i 2019.

Det er 29-årige Christoffer Buster Reinhardt, der sidder i Region Hovedstaden, hvor han er formand for sundhedsudvalget og i kommunalbestyrelsen i Rudersdal kommune.

Formand for Fredensborg Vælgerforening Rene Nørbjerg og formand for Hørsholm Vælgerforening Tomas Dyrbye ser frem til et godt samarbejde med Christoffer Buster Reinhardt, og regner med at han kan sikre partiet det tredje mandat i Nordsjællands Storkreds.

Ved valget i 2019, traf det konservative to mandataer, der gik til Mette Abildgaard i Rudersdal-kredsen og Birgitte Bergmann i Helsingør-kredsen.

Christoffer Buster Reinhardt udtaler, at han er glad for at blive indstillet til folketingskandidat, særligt i Fredensborg kredsen gennem årene har givet valg til mange af de store Konservative politikere, inklusive Hans Engell og Lars Barfoed.

- Jeg går ydmygt til opgaven som kandidat til folketinget med respekt for at netop Fredensborg kredsen er en traditionel konservativ højborg. I tæt samarbejde med de to vælgerforeninger vil jeg arbejde for at vi får de tre mandater, siger han.

Så snart de nuværende Corona restriktioner er løftet, vil der blive afholdt ekstraordinære generalforsamling, hvor medlemmerne bliver bedt om at bekræfte indstillingerne.

Rejser du til udlandet i år?