26. juli 2021
Rudersdals borgmester, Jens Ive (V), frygter, at Fredensborg Kommunes planer om en ny bymidte i Kokkedal, vil betyde butiksdød i Rudersdal. I Hørsholm Kommune er borgmester Morten Slotved (K) også skeptisk overfor planerne, og både Rudersdal og Hørsholm kommuner har derfor sendt høringssvar til Fredensborg Kommune, hvor de kommer med indsigelser til planerne. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Rudersdals borgmester, Jens Ive (V), frygter, at Fredensborg Kommunes planer om en ny bymidte i Kokkedal, vil betyde butiksdød i Rudersdal. I Hørsholm Kommune er borgmester Morten Slotved (K) også skeptisk overfor planerne, og både Rudersdal og Hørsholm kommuner har derfor sendt høringssvar til Fredensborg Kommune, hvor de kommer med indsigelser til planerne. Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommuner i protest over nabokommunes planer: Det vil skabe butiksdød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommuner i protest over nabokommunes planer: Det vil skabe butiksdød

Planer om en ny bymidte i Kokkedal får borgmestrene i to nabokommuner op af stolen, fordi de frygter butiksdød i deres egne kommuner. De to har sendt høringssvar med indsigelser til Fredensborg Kommune.

Opdateret 26. juni 2021 kl. 07:17
Nordsjælland - 25. juni 2021 kl. 04:07
Af Joram G. Menzer

Borgmestrene i Rudersdal Kommune og Hørsholm Kommune, henholdsvis Jens Ive (V) og Morten Slotved (K), er skeptiske overfor Fredensborg Kommunes planer om en ny bymidte i Kokkedal. Derfor har begge kommuner sendt høringssvar med indsigelser mod planerne til Fredensborg Kommune.

arrow Læs også: Den nye bydel 'Kronholm' flytter ikke holdninger

- Vi synes sådan set, at vi har rigtig fine centre i Hillerød og Lyngby, og vi har ikke brug for yderligere centre, hvis vi vil bevare liv i vores byer. Det her er jo grundlæggende blot at kannibalisere på handlen i bycentrene, siger Jens Ive, der frygter, at planerne i Kokkedal kan medføre butiksdød i Rudersdal.

I Hørsholm Kommune gentager borgmester Morten Slotved den bekymring.

- Vi er meget skeptiske overfor planerne, og vi er specielt skeptiske over, at de vil lave så mange små butikker, for så bliver det en konkurrent til resten af handelslivet, og det vil tage en stor omsætning fra Hørsholm, siger Morten Slotved.

Borgmester i Hørsholm Kommune Morten Slotved (K) mener, at Fredensborg Kommunes planer om en ny bymidte i Kokkedal vil tage en stor omsætning fra Hørsholm. Foto: Kenn Thomsen

Tager høringssvar seriøst

Fredensborg-borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) understreger, at kommunen tager høringssvarene meget seriøst.

- De indgår i behandlingen i sagen, og vi har også diskuteret formatprojektet og har haft en dialog med Hørsholm Kommune, hvor vi har haft en politisk følgegruppe, som har fulgt det meget tæt. Så vi er meget opmærksomme på den påvirkning, det kan skabe for andre butikscentre- og områder i Nordsjælland, siger Thomas Lykke Pedersen og fortsætter:

- Vi må bare konstatere, at det undersøgelsen for det her butikscenter viser, er, at vi vil tiltrække kunder, som ville tage til Hillerød og Helsingør. Det vil skabe vækst i Fredensborg Kommune, og vi har ikke butikscentre af den her karakter, og vi er selvfølgelig også interesserede i at sikre vores egne borgere gode indkøbsmuligheder.

Borgmester i Fredensborg Kommune Thomas Lykke Pedersen (S) siger, at kommunen tager høringssvarene meget seriøst, og at man bestemt ikke er ligeglad med nabokommunernes kritik. Arkivfoto

Læsset kan nemt tippe

I Rudersdal Kommune frygter borgmester Jens Ive (V), at en bymidte i Kokkedal vil betyde butiksdød i Rudersdal, og borgmesteren mener, at det tyder på, at man i Fredensborg Kommune er ligeglad med den konsekvens.

- I en situation, hvor det i forvejen er rigtig svært for vores udvalgsvarebutikker at overleve i Birkerød, kan det meget nemt være det, der får læsset til at tippe. Selv små procenter i tilbagegang kan betyde butiksdød i vores bycentre, siger Jens Ive.

Rudersdal Kommune vurderer, at planerne i væsentlig grad vil ændre forudsætningerne for detailhandelen i særligt i Birkerød men også i Holte og Nærum.

Thomas Lykke Pedersen, Fredensborgs borgmester, understreger, at man ikke er ligeglade med konsekvenserne for nabokommunerne.

- Vi er bestemt ikke ligeglade med vores nabokommuner. Det er vigtigt for mig at understrege, for man skal behandle andre, som man selv ønsker at blive behandlet. Vi er også meget opmærksomme på, hvordan det påvirker vores egne butikker, når nabokommunerne bygger butikscentre og dagligvarebutikker, så jeg kan fuldt ud forstå Jens Ives bekymring, siger Thomas Lykke Pedersen.

Håber at de lytter

Hørsholm borgmester Morten Slotved håber, at høringssvarene gør indtryk.

- Jeg håber da, at de lytter, og jeg synes også, at de skulle lytte til deres eget erhvervsliv, og jeg synes, at kommunalbestyrelsen i Fredensborg burde genoverveje de her planer og måske holde fast i deres oprindelige koncept med store boksbutikker, som kunne støtte vores lokalområde, siger Morten Slotved.

Han henviser til, at den nye bymidte i Kokkedal ifølge planen skal bestå af i alt cirka 30.000 kvadratmeter butiksareal, og i den oprindelige plan var udgangspunktet, at det skulle være til »pladskrævende varer«.

Men i det seneste tillæg til kommuneplanen, der nu er i høring, fremgår det, at der kan komme en udvalgsvarebutik på 240 kvadratmeter, op til tre udvalgsvarebutikker på minimum 300 kvadratmeter og 10 udvalgsvarebutikker på minimum 500 kvadratmeter.

arrow Borgmester: Butiksstørrelser er fortsat i spil
30. juni 2021 kl. 07:00 Opdateret: kl. 11:40
arrow Nabokommune: I tegner et forvrænget billede
30. juni 2021 kl. 06:00 Opdateret: kl. 11:39
Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022