18. juni 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kørte forgæves 42.000 gange: Nyt system skal rette op på sygetransporter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kørte forgæves 42.000 gange: Nyt system skal rette op på sygetransporter
Nordsjælland - 08. februar 2019 kl. 10:28
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En patient i kørestol, hvor sygetransporten ikke har en lift til kørestolen.
En forkert adresse og en patient, som kommer fem minutter for sent.
Der var mange årsager til, at mange patienter i Region Hovedstaden i 2017 ikke kom med en planlagt sygetransport, når de skulle til og fra behandling på et hospital.
Men nu skal et nyt system sørge for, at chaufførerne i sygetransporterne ikke kører afsted uden patienter.

I det gamle system skulle hvert enkelt hospital selv koordinere sygetransporterne, men nu er det samlet under regionens Akutberedskab.
Og det skal altså gerne ende med at mindske antallet af forgæves køreture. Det fortæller Christoffer Buster Reinhardt (K), som er formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden.

- Det bliver nogle, der er vant til det, nogle der arbejder med det hele tiden. Vi har bedre styr på, at bilerne rent faktisk venter på patienten, hvis patienten lige skal på toilettet eller er fem minutter forsinket, det gør de ikke i dag, siger han til DR P4 København.

115 forgæves ture om dagen

Sygetransporter kan bruges af patienter, som skal have behandling på et hospital, men som ikke selv kan transportere sig til og fra hospitalet.
I 2017 kørte Region Hovedstadens sygetransporter 42.000 gange forgæves efter patienter, og det kostede regionen otte millioner kroner. Det svarer til cirka 115 ture om dagen, hvor en patient ikke blev hentet eller kørt hjem som planlagt.

I det tidligere system var det Falck, som kørte de ture, hospitalerne bestilte. Men fremover bliver det regionen selv, som disponerer over bilerne, der skal køre patienterne.
Overgangen til det nye system, som Region Hovedstaden tog i brug 1. februar, kan for eksempel betyde, at patienterne skal vente i længere tid i hospitalets venteværelse, når de skal køres hjem.
Det siger Karina Pedersen, der er sektionsleder i Region Hovedstadens Akutberedskab.

- Der er en overgangsperiode, hvor både vi og Falck koordinerer kørsler i hver vores område af regionen, og det vil kunne betyde forsinkelser for patienterne, siger hun til DR P4 København.

FAKTA: Sygetransporter
  • Akutberedskabet koordinerer fra 1. februar alle kørsler med ambulancer, akutlægebiler, liggende og siddende patientbefordring samt specialkøretøjer.
  • Dagligt er der 1.500 kørsler med siddende transport. Falck og firmaet HB Care står for kørslerne.
  • Patienter har ret til at blive kørt, hvis de ikke kan tage offentlige transportmidler, og opfylder ét af disse krav:
  • modtager pension
  • bor længere end 50 km fra det hospital, de hører til
  • skal på hospitalet mere end én gang (i samme forløb) eller under en indlæggelse skal hjem på lægeordineret orlov
  • Det er hospitalsafdelingerne, der tager stilling til, om en patient har ret til kørsel mellem sin bopælsadresse og hospitalet



Kilde: Region Hovedstaden
Mål: Færre aflysninger

Men med tiden vil det nye system komme patienterne til gavn, mener Christoffer Buster Reinhardt.

- Patienterne vil opleve færre aflyste kørsler, og vi får færre forgæves kørsler, forklarer han til DR P4 København og uddyber:

- Det er sådan i dag, at hvis patienten bare er fem minutter forsinket i, så kører chaufføren. Det afskaffer vi, så vi tager mere hensyn til patienten end til chaufføren, siger han til DR P4 København.