24. juni 2021
- En iværksætterrejse kan være rigtig hård, så der er dejligt at få sådan en anerkendelse, der også er god markedsføring for vores produkter, siger Marie Lommer Bagger fra Measurelet umiddelbart efter afsløringen, der foregik ved Rotarys virtuelle konference.
- En iværksætterrejse kan være rigtig hård, så der er dejligt at få sådan en anerkendelse, der også er god markedsføring for vores produkter, siger Marie Lommer Bagger fra Measurelet umiddelbart efter afsløringen, der foregik ved Rotarys virtuelle konference.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Intelligent toilet vinder Rotarys iværksætterpris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Intelligent toilet vinder Rotarys iværksætterpris

Virksomheden Measurelet, der har udviklet et system til at lave væskeregnskaber, vandt lørdag Rotarys iværksætterpris i hovedstadsområdet.

Nordsjælland - 30. januar 2021 kl. 15:43
Af Marianne Due

De fleste mennesker oplever det som grænseoverskridende og for sygeplejersker er det endnu en opgave, hvor der skal være stor fokus på hygiejnen, når for eksempel patienter skal besørge i et bækken, fordi der skal holdes øje med, hvad kroppen optager og sender ud igen.

Det må kunne gøres på en anden måde, tænkte sygeplejerske Marie Lommer Bagger mange gange, når hun skulle føre væskeregnskaber. I dag er hun ikke længere sygeplejerske men direktør i sin egen virksomhed, Measurelet, der har udviklet et målesystem og et intelligent toilet til hospitaler.

Measurelet blev stiftet i Virum i 2018 og lørdag fik Marie Lommer Bagger førsteprisen i Rotarys iværksætterkonkurrence for København, Nordsjælland, Bornholm og Grønland. Prisen er på 15.000 kroner og adgang til rådgivning fra seks Rotarymedlemmers virksomheder, der har sponsoreret konkurrencen.

- Det betyder altid noget, når andre synes, at man også er på rette vej med en god ide. Det er et kæmpe boost på selvtillidskontoen. En iværksætterrejse kan være rigtig hård, så der er dejligt at få sådan en anerkendelse, der også er god markedsføring for vores produkter, siger Marie Lommer Bagger umiddelbart efter afsløringen.

Rotary Distrikt 1470 har 2.000 medlemmer i 60 klubber i Storkøbenhavn, Nordsjælland, Bornholm og Grønland. 14 iværksættervirksomheder var indstillet til prisen og fem nåede finalen. De præsenterede alle deres virksomheder på den virtuelle konference.

- Jeg synes bestemt ikke, det er sjovt at pitche, fordi jeg bruger meget energi på det, og jeg er meget selektiv med at stille op til sådanne konkurrencer, fordi de også kan tage en del fokus fra arbejdet med kerneforretningen, men jeg kan godt lide det lokale i Rotary, der samtidig fremstår som et professionelt netværk. Det vil jeg gerne støtte ved at være med, og det var sjovt at være oppe imod de andre virksomheder, som de har fundet frem til, siger Marie Lommer Bagger.

Det blev virksomheden Subreader, der løb med andenpladen. Subreader er en enhed, der kan læse undertekster op, og det er en stor hjælp for ordblinde. Tredjepladsen gik til samkørselsapp’en Nabo Go. De to sidste virksomheder i finalen var Spotly.co, der formidler ledig butiksplads helt ned til en kvadratmeter og Nabo Farm, som arbejder med urbant landbrug i byerne.

Med afslutningen af Rotarys iværksætterpris for 2020 er der samtidig åbnet for indstillinger til prisen for 2021.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?