5. juni 2020
covid19-nordsjaellandshospital-4
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Indtil videre god plads til Corona-patienter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indtil videre god plads til Corona-patienter
Opdateret 27. marts 2020 kl. 19:08
Nordsjælland - 27. marts 2020 kl. 19:00
Af Jesper Sabroe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På en uge, fra torsdag den 19. marts til torsdag den 26. marts, er antallet af antallet af patienter indlagt med bekræftet covid-19 smitte steget fra fire til 31 på Nordsjællands Hospital. Alle er indlagt på hospitalet i Hillerød, hvor der er indrettet særlige afdelinger til corona-patienter. Og rent sengemæssigt ligger antallet pænt inden for det beredskab, som hospitalet har sat op.

- Vi har lige nu to afsnit med hver 22-28 senge indrettet til patienter med covid-19, derudover har vi et intensivt afsnit med 10-12 pladser klar til formålet. Nogle af de 31 patienter er på intensivafsnittet, men jeg kan her og nu ikke sige hvor mange, siger vicedirektør Jonas Egebart, Nordsjællands Hospital.

Hospitalet kan dog hurtigt skalere op med yderligere 5 sengeafsnit - og yderligere afsnit på et senere tidspunkt. Samtidig er yderligere et intensivt afsnit klar til at blive taget i brug, hvis behovet opstår.



- Vi følger fint med, når det gælder antal sengepladser. Vores udfordring lige nu er at gøre en personale klar til at håndtere nye opgaver i forhold til en normal hverdag. Vi har allerede haft 500 ansatte gennem vores simulations-center, hvor der er blevet trænet i nye arbejdsgange og brug af de nødvendige værnemidler. De er trænet, så det er nu færdighederne skal i anvendelse, siger Jonas Egebart.

Samtidig har Nordsjællands Hospital ændret i forholdende for de patienter der kommer og skal vurderes for smitte. Man bruger ikke længere den mobile beredskabsbus, som holder uden for hospitalets akutmodtagelse. I stedet er vurderingscenteret for nye patienter rykket ind i hospitalets bygning 58, hvor de stadig vil være adskilt fra hospitalets øvrige patienter Der vil også blive sat større og bedre telte op til venterum - både uden for vurderingscenteret og for de patienter, der skal hen til en yderligere undersøgelse i det tidligere patienthotel - også her kommer der nye telte op til venterum.

- Der har været et par Facebook-tråde med en skildring af de noget primitive forhold, men det var hvad vi kunne stille op med så kort varsel. Nu forbedrer vi venteforholde, siger Jonas Egebart.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?