5. juni 2020
Driftsmedarbejder Emil Weye Hansen fra Københavns Professionshøjskole er her netop ankommet til Nordsjællands Hospital med to vognfulde værnemidler til kampen mod coronavirussen. Foto: Emil Weye Hansen
Driftsmedarbejder Emil Weye Hansen fra Københavns Professionshøjskole er her netop ankommet til Nordsjællands Hospital med to vognfulde værnemidler til kampen mod coronavirussen. Foto: Emil Weye Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hjælp fra skole til hospital

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjælp fra skole til hospital
Nordsjælland - 25. marts 2020 kl. 14:39
Af Jesper Sabroe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To vognfulde med ansigtsmasker, kitler og håndsprit blev tidligere på ugen leveret til Nordsjællands Hospital. Afsender var Københavns Professionshøjskole, der blandt andet underviser kommende sygeplejersker.

- Vi har været rundt i alle hjørner for at finde værnemidler, fortæller skolens dekan Randi Brinckmann

Lægemiddelstyrelsen har advaret om, at Danmark risikerer er i fare for at løbe tør for værnemidler i kampen mod coronavirus. Styrelsen opfordrer alle til at spare så meget som muligt på for eksempel håndsprit og ansigtsmasker.

Københavns Professionshøjskole har derfor tømt samtlige lagre for værnemidler og tirsdag den 24. marts sendt de to vognfulde med handsker, ansigtsmasker, kitler og håndsprit til Nordsjællands Hospital.

- Vi bruger normalt mange værnemidler i vores laboratorier og simulationsmiljøer på sundhedsuddannelserne, men i øjeblikket er der jo ganske tomt, da vores studerende er hjemsendt. Så vi har været rundt i alle hjørner for at samle sammen, siger dekan Randi Brinckmann fra det Sundhedsfaglige Fakultet på Københavns Professionshøjskole.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?