14. december 2017
Den mystiske sag, som mange internationale medier omtaler, begyndte, da opfinderen Peter Madsen sejlede af sted i sin hjemmebyggede ubåd "UC3 Nautilus" torsdag aften med en svensk journalist ved navn Kim Wall. Lørdag er Madsen sigtet for drabet på Kim Wall.
Den mystiske sag, som mange internationale medier omtaler, begyndte, da opfinderen Peter Madsen sejlede af sted i sin hjemmebyggede ubåd "UC3 Nautilus" torsdag aften med en svensk journalist ved navn Kim Wall. Lørdag er Madsen sigtet for drabet på Kim Wall.
Foto: Scanpix/Bax Lindhardt/arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Historien om drabssigtet ubådskaptajn går verden rundt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Historien om drabssigtet ubådskaptajn går verden rundt

Hvem er manden med den private ubåd, spørger tyske Der Spiegel. Medier i en lang række lande følger sagen.

Opdateret 12. august 2017 kl. 12:46
Nordsjælland - 12. august 2017 kl. 12:44
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Historien om den danske opfinder og ubådsejer Peter Madsen, der er sigtet for drabet på en svensk journalist, går verden rundt.

Både britiske BBC og The Guardian har omtalt den bizarre sag, og det samme er tilfældet i USA, hvor blandt andet The Washington Post og ABC har skrevet om Peter Madsen.

arrow Læs også: Ubådsejer accepterer sin varetægtsfængsling

Russiske RT og kinesiske South China Morning Post har også kastet sig over historien.

Og det tyske magasin Der Spiegel har på sin hjemmeside lagt et billede af opfinderen op med overskriften "Peter Madsen - hvem er manden med den private ubåd?".

Den mystiske sag begyndte, da opfinderen sejlede af sted i sin hjemmebyggede ubåd "UC3 Nautilus" torsdag aften med den kvindelige journalist ved navn Kim Wall.

Hun blev meldt savnet af sin kæreste natten til fredag, og en eftersøgning af ubåden varede frem til fredag formiddag.

Her modtog Forsvarets søredningstjeneste opkald fra skibe, som havde set ubåden i farvandet syd for Drogden Fyr.

Peter Madsen gik ned i ubåden, hvorefter han kom til syne igen. Ubåden begyndte at synke, og ejeren sprang i havet.

Peter Madsen blev samlet op og sejlet i havn i Dragør. Her kørte han væk med politiet, og senere på dagen meldte Københavns Politi ud, at han var blevet sigtet for drabet på den 30-årige kvinde.

Det fremgår af sigtelsen, at opfinderen er sigtet for på ukendt måde at have dræbt Kim Wall på et tidspunkt efter klokken 19 torsdag.

Peter Madsen nægter sig skyldig i sigtelsen, oplyser hans advokat lørdag i Københavns Byret.

Københavns Politi oplyser, at ubådsejeren bliver fremstillet for en dommer klokken 14 og mødt med et krav om varetægtsfængsling.

Her vil han "meget gerne" afgive forklaring i sagen, siger han lørdag formiddag.

arrow Avis: Vidne var ved at kollidere med ubåden Nautilus
13. august 2017 kl. 20:34 Opdateret: kl. 20:43
arrow Politiets teknikere finkæmmer ubåd men finder intet lig
13. august 2017 kl. 11:33 Opdateret: kl. 12:08
arrow Politiet undersøger forlist ubåd på land
13. august 2017 kl. 09:08 Opdateret: kl. 09:10
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk