25. oktober 2020
Køkkenet på Nordsjællands hospital dropper kødet om onsdagen. Foto: Allan Nørregaard
Køkkenet på Nordsjællands hospital dropper kødet om onsdagen. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grønne onsdage på hospitalet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grønne onsdage på hospitalet
Nordsjælland - 29. september 2020 kl. 16:58
Af Jesper Sabroe

De gode gamle nyklassikere som chili con carne, butter chicken og boller i karry får et grønt tvist hen over vinteren i køkkenet på Nordsjællands Hospital, når der tilberedes varm mad til både patienter og i personalekantinen.

For i denne uge, når vinterens menuplan træder i kraft, og hver onsdag fremover vil der primært blive serveret grøn og plantebaseret frokost.

Derfor hedder det nu chili sin carne, butter chicken, hvor kyllingen er skiftet ud med kikærter, og vegaboller med karrysovs, hvor kødfarsen er skiftet ud med en hjemmelavet plantefars - og hvor tilbehøret i øvrigt er jasminris og sprøde grønne blade, tilsmagt med citronblade og kokos.

- Vi har øvet os i de grønne alternativer hele sommeren. Alene bollerne til boller i karry tog os 10-15 afprøvninger, før vi alle var enige om, at nu var den der, fortæller køkkenchef Helle Steen Pedersen.

Med grønne onsdagsmenuer skruer køkkenet yderligere op for bæredygtigheden ved konkret at arbejde med FNs Verdensmål for en bæredygtig udvikling.

- Vi arbejder helt konkret med tre verdensmål, når vi introducerer de grønne onsdage, nemlig sundhed og trivsel, ansvarligt forbrug og produktion samt klimaindsats, siger Helle Steen Pedersen.

Når frokostmenuen om onsdagen overvejende vil være plantebaseret, vil den generelt have et lavere CO2-aftryk end måltider med animalske fødevarer.

- Vores dygtige bæredygtighedskonsulent fortæller, at et måltid med kød kræver 16 gange så meget landbrugsareal end et måltid uden kød. Så det er virkelig noget, der kan måles på vores co2-regnskab. Og jeg lover, at måltiderne bliver velsmagende og lækre og håber, at både patienter og medarbejdere vil tage godt imod tiltaget, tilføjer køkkenchefen.

De grønne onsdage er en del af indsatsen for at blive et grønnere hospital. I forvejen arbejdes der allerede målrettet med bæredygtighed. Alt affald bliver sorteret, og det er et mål at skrue CO2-aftrykket ned med 25 procent inden år 2025. Allerede sidste år sagde kantinen farvel til engangsservice, og tilbage i 2018 fik hospitalet det økologiske spisemærke i sølv, ligesom køkkenet er stillet om til i højere grad at bruge lokale råvarer og købe ind efter årstiderne.

- Vi har i denne omgang valgt at tage nogle klassiske retter og så givet dem et tvist, så forandringen ikke bliver stor. Vi kalder det ikke vegetardage eller lignende for udgangspunket er vores co2-regnskab og en grøn omstilling, og her bliver man simpelthen nødt til at kigge på kødforbruget, siger Helle Steen Pedersen.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?