{nocache:1ac2bb32a5b6abe1667c3e6ff037f935#0}
21. april 2018
Borgmester i Frederikssund Kommune, John Schmidt Andersen (V), tror fortsat på, at der kommer en S-tog-station i Vinge. Illustration: Henning Larsen Architects
Borgmester i Frederikssund Kommune, John Schmidt Andersen (V), tror fortsat på, at der kommer en S-tog-station i Vinge. Illustration: Henning Larsen Architects
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forlænget livline for S-tog i Vinge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forlænget livline for S-tog i Vinge
Nordsjælland - 10. januar 2018 kl. 04:00
Af Casper Suk Thorlacius
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Borgmester i Frederikssund Kommune, John Schmidt Andersen (V), håber og tror fortsat på, at det kuldsejlede byudviklingsprojekt Vinge ved Frederikssund kan få sin egen S-togstation. Det til trods for, at aftalen mellem Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og Frederikssund Kommune, som er baseret på, at Vinge får 2000 indbyggere og 670 arbejdspladser, udløb den 30. november sidste år, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Frederiksborg Amts Avis har fået aktindsigt i aftalen, hvori der blandt andet står:

- Såfremt byudviklingskriterierne ikke er opfyldt senest den 30. november 2017, kan hver af parterne træde tilbage fra denne Udførelsesaftale ved at give den anden part skriftlig besked herom.

Siden Frederikssund Kommune i december opgav at lave en endelig aftale med AP Pension og MT Højgaard om at opføre Vinge Centrum, har et af de helt store spørgsmål været, om der bliver bygget en S-togstation, som vurderes af afgørende betydning for det samlede projekt.

Selv om ministeriet altså er i sin gode ret til at annullere aftalen med Frederikssund Kommune, tror John Schmidt Andersen stadig på, at stationen bliver en realitet.

- Kommunaldirektøren og vores tekniske direktør var til møde i ministeriet i fredags, og her var meldingen, at man ikke vil trække tæppet væk under Vinge-projektet ved at droppe aftalen, siger John Schmidt Andersen.

I en mail til Frederiksborg Amts Avis skriver ministeriets presseafdeling således:

- Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har den 5. januar 2018 haft møde med Frederikssund Kommune på embedsmandsplan, hvor ministeriet blev orienteret om status på projektet. Det står klart, at de hidtil fastlagte tidsfrister ikke kan overholdes, men der er ikke truffet beslutninger om projektets videre forløb. På baggrund af mødet den 5. januar vil forligskredsen bag aftale om Metro, letbane, nærbane og cykler af 12. juni 2014, som besluttede stationsprojektet i Vinge, blive inddraget. Ministeriet vil herefter afvente forligskredsens stillingtagen til det videre forløb. Der er på Finansloven for 2018 afsat 54.7 mio. kr. til projektet.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk