14. juni 2021
Rejsende, der i dag ikke bruger pensionistkort får en økonomisk gevinst, mens pensionister der rejser meget med kortet, skal betale mere
Rejsende, der i dag ikke bruger pensionistkort får en økonomisk gevinst, mens pensionister der rejser meget med kortet, skal betale mere
Foto: Foto: Mik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: For nogle pensionister bliver det meget dyrere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

For nogle pensionister bliver det meget dyrere
Nordsjælland - 06. januar 2020 kl. 04:00
Af Jesper Sabroe

Rejs ubegrænset med bus, tog og metro til særlig lav fast pris, hvis du er fyldt 65 år eller førtidspensionist. Sådan har ordningen hidtil været for denne gruppe brugere af kollektiv trafik. I Hovedstadsområdet har man således for 595 kroner kunnet rejste ubegrænset i zone 1-99 i tre måneder. Det har betydet, at 17 procent af målgruppen her har anskaffet sig et pensionistkort.

arrow Læs også: OVERBLIK: Pensionistrabatter på Sjælland volder besvær

Når den ny ordning træder i kraft til juni, så vil 595 kroner række til 9 ture fra Hillerød til København og tilbage. Her koster en rejse med rejsekort normalt 55 kroner. Som pensionist vil man få 40 procent rabat på rejsekortet, hvilket vil bringe prisen fra Hillerød til København ned på 33 kroner. Og 595:33=18. Altså vil man for det man i dag betaler for tre måneders ubegrænset rejsen i hele Hovedstadsområdet kunne købe, hvad der svarer til 18 enkeltrejser eller 9 returrejser Hillerød-København.

Takster nu og efter reform
I dag koster 3 zoner i Hovedstadsområdet zone 1-99: 460 kr.
3 zoner i Vestsjælland zone 101-199: 420 kr.
3 zoner i Sydsjælland 201-299: 420 kr.
Ubegrænset rejse i zone 1-99: 595 kr.
Ubegrænset rejse i zone 101-199: 840 kr.
Ubegrænset rejse i zone 201-299: 840 kr.


Fremover kan pensionister får 40 procent rabat på alle rejser på rejsekort
Eller 25 procent rabat på et pendlerkort
Kilde: Movia

Vil man som pensionist i Hillerød fortsat have mulighed for at rejse ubegrænset med tog og bus til København - eller andre steder hen, så skal man købe et pensionstpendlerkort, hvor der er 25 procent rabat i forhold til almindelige pendlerkort. For eksempel koster et pendlerkort til rejser i zoneren mellem Hillerød og København 1390 kroner. Pensionister vil kunne købe et kort til 1042 kroner - om måneden. Over tre måneder løber det op i 3126 kroner. Det er en prisstigning på 525 procent.

De færreste pensionister rejser dog så meget, og mange vil nok søge mod rejsekortet, hvor der bliver 40 procent rabat på alle rejser.

- Rabatten større på rejsekort, du skal rejse ret tit for at det kan betale sig med et pendlerkort. For langt de fleste pensionister mest fordelagtigt at få et rejsekort, siger ressourcedirektør Eskil Thuesen, Movia.

Efter reformen vil hele Sjælland være et samlet takstområde, hvor pensionistrabatten hidtil har været bundet til et af de tre takstområder på Sjælland, nemlig hovedstadsområdet, Vestsjælland og Sydsjælland.

arrow Efter massiv kritik af mimrekort: Movia bøjer sig
21. januar 2020 kl. 08:38 Opdateret: kl. 08:38
arrow Politikere føler sig vildledt om mimrekort
20. januar 2020 kl. 05:17 Opdateret: kl. 05:54
Hvor langt tror du Danmark når ved EM