18. september 2021
En 29-årig mand fra Frederikssund er nu omfattet af en europæisk arrestordre. Foto: Allan Nørregaard
En 29-årig mand fra Frederikssund er nu omfattet af en europæisk arrestordre. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flygtet fange efterlyses i hele Europa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Flygtet fange efterlyses i hele Europa
Nordsjælland - 13. september 2021 kl. 15:14
Af Jesper Sabroe

En 29-årig mand, der er sigtet for brugstyveri af en bil, vold og vidnetrusler mod bilens ejer - samt for at være flygtet fra politiet i forbindelse med et grundlovsforhør ved retten i Hillerød, er forsat på fri fod. Men mandag fik anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi ved et nyt grundlovsforhør manden varetægtsfængslet in absentia frem til den 23. september - og der bliver nu udstedt en europæisk arrestordre på den undslupne mand.

En europæiske arrestordre gør det muligt, at udlevere mistænkte i straffesager til andre EU-lande.

Den 29-årige er sigtet for sammen med en række andre personer at have truet en mand med kniv og slået ham til at udlevere sin bil, en Audi1 A6 Limousine. Det skete den 6. februar i år klokken 17 ved p-pladsen foran Gerlev Kro i Hornsherred. Bilen blev senere fundet et andet sted i det lille bysamfund.

Et par måneder senere mødte den nu flygtede mand forurettede bilejer ved en fiskebutik Frederikssunds butikscenter Sillebroen.

Ifølge anklagemyndigheden skulle den 29-årige da havde truet den anden mand med ord som: »Vi to skal udenfor og have en snak« og »Det her er min by - og jeg skal nok fange dig«.

Den 5. august blev manden anholdt og sammen med fire andre mænd - blandt andet den 29-årige lillebror - blev han fredag den 6. august fremstillet i et grundlovsforhør og varetægtsfængslet for tre uger.

Næste kapitel i sagen er lidt uheldigt for Nordsjællands Politi, Ifølge Ekstrabladet den 10. august, så glemmer politiet manden uden for på p-pladsen, da de øvrige varetægtsfængslede køres væk efter grundlovsforhøret. Hvorefter den 29-årige benytter lejligheden til at stikke af. Ifølge samme avis, så menes de fem mænd alle at have tilknytning til rockerklubben Satudarah.

Gårsdagens grundlovsforhør foregik for lukkede døre, og der er udstedt et navneforbud i sagen.

Ifølge den 29-åriges forsvarer, Esben Joakim de Meza Skjernov, så nægtede den 29-årige sig skyldig i anklagerne ved det forrige grundlovsforhør, og på sin klients vegne gjorde han det samme med hensyn til politiets sigtelse for at flygte fra politiet - i hvert fald som det var formuleret i retsmødebegæringen.

Synes du, at kommunen er der for dig?