26. juni 2019
Stor forskel på, hvordan langtidsledigheden har udviklet sig i Nordsjælland det seneste år. Foto Allan Nørregaard
Stor forskel på, hvordan langtidsledigheden har udviklet sig i Nordsjælland det seneste år. Foto Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere langtidsledige - men nogle steder falder antallet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere langtidsledige - men nogle steder falder antallet
Nordsjælland - 07. februar 2019 kl. 04:01
Af Jesper Sabroe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som langtidsledig i Nordsjælland er det ikke ligegyldigt, hvilken kommune man bor i. Mens en kommune som Gribskov har bragt hver fjerde langtidsledige væk statistikken, så er antallet langtidsledige steget med 74 procent. I Hillerød er antallet af langtidsledige vokset med en tredjedel, og i Fredensborg er der blevet 13 procent flere langtidsledige. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Nye tal fra De regionale arbejdsmarkedsråd og Dansk Arbejdsgiverforening ser nærmere på jobcentrenes beskæftigelsesindsats.

- Det er påfaldende at se så store udsving i nabokommuners succes med at få langtidsledige i beskæftigelse. Ikke mindst når vi ved, hvor afgørende det er både for den enkelte og for kommunekassen, at mennesker ikke glider helt ud af arbejdsmarkedet," siger chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Jørgen Bang-Petersen.

Ud af 11 nordsjællandske kommuner er langtidsledigheden steget i de syv. Den mest markante udvikling findes i Hørsholm og Allerød kommuner, der tegner sig for stigninger på henholdsvis 74 og 59 procent. sammenholdt med sidste år.

Mangel på arbejdskraft
Jørgen Bang-Petersen undrer sig over de store forskelle i kommunernes hjælp til langtidsledige:

- Vi har jo et arbejdsmarked med en stadigt stigende mangel på arbejdskraft, og borgerne i Nordsjælland er jo ikke begrænset af kommunegrænserne i deres jobsøgning. Der er derfor et tab af jobmuligheder for både virksomheder og borgere, når så mange kommuner tilsyneladende vælger de langtidsledige fra.

Forsikret ekstra
I Hørsholm har formanden for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Henrik Klitgaard (B) og forvaltningen bemærket stigningen.

- Der er flere lønmodtagere i Hørsholm, der har tegnet tillægsforsikringer, som træder i kraft, hvis de mister jobbet. VI har talt om, at der så kan være en tendens til, at man går ledig i længere tid, fordi man hellere vil lede efter det rigtige job end at tage et job hurtigt. Måske er man selv forsikret og ægtefællen har et godt lønnet job, så man er økonomisk sikret. Det kan spille ind på, hvor hurtigt man kommer i job igen, siger Henrik Klitgaard. Han peger på, at selvom den procentvise stigning af langtidsledigheden er stor, så er antallet langtidsledige lavt.

- Vi har en ledighed på under to procent i Hørsholm, så selv små udsving i antal giver en høj procentvis stigning, siger han.

Investering og indsats
Gribskov kommunes formand for udvalget for Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse, Mikkel Andersen (A), glæder sig over tallene, som kommer fra De regionale Arbejdsmarkedsråd, og som viser et fald i antallet langtidsledige på 24 procent på et år.

- Det er et resultat af en bevidst indsats, hvor i har de seneste par år har investeret i at bringe langtidsledige tættere på et job. Vi har virksomhedskonsulenter på borgerne, og oplever vi, at der er nogle barrierer for, at de kan træde ind på arbejdsmarkedet, det kan være stresse eller angst, så forsøger vi med hjælp, der kan få dem over den barriere, siger han.