26. november 2020
Driftsdirektør Røsli GIsselmann stopper i Lokaltog A/S med øjeblikkelig virkning. Foto Allan Nørregaard
Driftsdirektør Røsli GIsselmann stopper i Lokaltog A/S med øjeblikkelig virkning. Foto Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Driftsdirektør stopper i Lokaltog A/S

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Driftsdirektør stopper i Lokaltog A/S
Nordsjælland - 15. september 2020 kl. 16:45
Af Jesper Sabroe

Lokaltog A/S, der driver ni lokalbaner på Sjælland, smelter nu rollen som driftsdirektør og trafikcenterchef sammen i en stilling. Som en konsekvens - og efter gensidig aftale - fratræder Røsli Gisselmann med øjeblikkelig virkning sin stilling som driftsdirektør i Lokaltog A/S.

Bestyrelsesformand Dorthe Nøhr Pedersen, der er direktør for Movia og derfor hovedejer af Lokaltog A/S, siger i en pressemeddelelse:

- Lokaltog har haft en imponerende udvikling de seneste 10 år med stor passagervækst og høj kundetilfredshed. En effektiv og pålidelig lokalbanedrift er afgørende for borgernes mobilitet på hele Sjælland. Der står i høj grad Røsli Gisselmann på de resultater, som Lokaltog har opnået. Senest har Røsli Gisselmann stået i spidsen for fusionen mellem Regionstog og Lokalbanen og samtidig sikret et godt økonomisk og driftsmæssigt fundament for fremtiden. Vi skylder derfor Røsli Gisselmann meget stor tak.

Omstruktureringen begrundes med, at Lokaltog A/S med udgangen af i år overtager driftsansvaret mellem Roskilde og Køge. Samtidig skal Danmarks største lokalbaneselskab i de kommende år forny infrastruktur og indkøbe nyt og mere klima- og miljøvenligt materiel.

Røsli Gisselmann var fra 2004 adm. direktør for Lokalbanen A/S, der drev de nordsjællandske lokalbaner.

I 2015 fusionerede Lokalbanen med sjællandske Regionstog under navnet Lokaltog A/S.

I juni i år blev der ansat en ny adm. direktør, Lars Wrist-Elkjær for Lokaltog A/S, hvorefter Røsli Gisselmann i stedet blev driftsdirektør.

Processen med at ansætte en ny driftsdirektør går nu i gang. Indtil en ny driftsdirektør er på plads, varetages rollen som driftsdirektør af adm. direktør Lars Wrist-Elkjær, meddeler Movia i en pressemeddelelse.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?