30. september 2020
Der skal bygges mange nye boliger i Nordsjælland i de kommende år, bl.a. i Hillerød, hvor byggeriet allerede er godt i gang. Foto. Allan Nørregaard
Der skal bygges mange nye boliger i Nordsjælland i de kommende år, bl.a. i Hillerød, hvor byggeriet allerede er godt i gang. Foto. Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Der er brug for 16.000 nye boliger i Nordsjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er brug for 16.000 nye boliger i Nordsjælland
Nordsjælland - 29. maj 2020 kl. 03:58
Af Palle Høj og Jesper Sabroe

Spar Nord anslår i en ny analyse, at der er behov for 7.600 nye boliger i Nordsjælland i 2030, stigende til godt 16.000 boliger i 2045. Analysen tager udgangspunkt i den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik.

- Vi kommer generelt til at se en stor befolkningstilvækst i de byer, der ligger i pendlerafstand til landets større byer. Det hænger blandt andet sammen med, at boligpriserne i de største byer efterhånden er så høje, at den gennemsnitlige danskers indkomst ikke rækker til ret mange kvadratmeter, siger Jens Nyholm, cheføkonom i Spar Nord.

I Allerød er behovet opgjort til 2000 boliger i 2045, en stigning på 18 procent, efterfulgt af Furesø og Hillerød som de nordsjællandske kommuner med det største boligbehov, Furesø på baggrund af sin nærhed til København, Hillerød som en følge af den udvikling byen gennemgår.

Allerød kommunes planlægning er på højde med prognosen, mener borgmester Karsten Längerich (V)

Læs videre efter billedet.



- Vi kan godt mærke, at der er en stor efterspørgsel, især blandt yngre akademikerfamilier i København, efter boliger i Allerød. Vores boligpriser er til at komme i nærheden af, der er grønne områder og nogle af landets bedste skole og idrætsanlæg, så vi står højt på ønskelisten. Vi har i byrådet i december vedtaget en ny planstrategi, hvor vi vælger at fortsætte med at bygge cirka 100 nye boliger om året frem til 2033. Så vi følger nogenlunde behovet, som den fremgår af Spar Nords analyse, siger han.

Allerød blev udbygget voldsomt i årene 1965-75, og mange af de nuværende parcelhusejere er nu kommet op i årene og vil gerne flytte.

- De forlader parcelhusene til fordel for mindre boliger, hvilket giver plads til flere børnefamilier. Derfor bygger vi især nye boliger som tæt-lavt byggeri, så de ældre kan blive i kommunen, siger Karsten Längerich, der også forudser en vis corona-effekt på boligmarkedet.

- Vi har diskuteret det uformelt i byrådet, og jeg tror der kommer en reaktion, hvor folk vil ud af de tætbefolkede byer og have lidt mere plads omkring sig, siger han.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?