25. april 2019
Nordsjælland Delebiler kan i år fejre 20 års jubilæum. Foreningen startede med en enkelt bil, har været oppe på 28 køretøjer men råder nu over 15 delebiler. Brancheforeningen Danske By og Delebiler efterlyser politisk vilje og hensyn til delebilsordninger, fordi den kan være med til at bekæmpe trængsel og parkeringsproblemer. Foto Allan Nørregaard
Nordsjælland Delebiler kan i år fejre 20 års jubilæum. Foreningen startede med en enkelt bil, har været oppe på 28 køretøjer men råder nu over 15 delebiler. Brancheforeningen Danske By og Delebiler efterlyser politisk vilje og hensyn til delebilsordninger, fordi den kan være med til at bekæmpe trængsel og parkeringsproblemer. Foto Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Delebiler kan løsne trængslen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Delebiler kan løsne trængslen
Nordsjælland - 10. december 2018 kl. 04:20
Af Jesper Sabroe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Billigere delebiler kan være med til at løsne op for trængslen på vejene og mangelen på parkeringspladser - men der mangler et politisk fokus på at gøre delebilerne mere økonomisk attraktive, siger formanden Danske By og Delebiler, Tommy Brøndum Olsen til Frederiksborg Amts Avis.

- Man bør se på, om delebiler ikke skal ligestilles med for eksempel taxaer og udlejningsbiler. Taxaer er fritaget for fuld moms, og udlejningsbiler kan trække udgifterne fra mens nabobiler via for eksempel tjenesten Gomore kan udlejes uden at den private bilejer beskattes. Og så er der kommet alle mulige leasing smuthuller og leasingaftaler med meget korte bindingsperioder, siger han.

Siden de første delebilsordninger, som for eksempel Farum Delebiler, opstod for cirka 20 år siden, er det generelt blevet billigere at købe og eje egne bil.

- Hvor det dengang kunne betale sig at være med i en delebilordning i stedet for at have egen bil, hvis man kørte under 15.000 kilometer årligt. Så vipper balancen nu ved de 10.000 kilometer. Det er uhensigtsmæssigt, fordi delebiler kan være med til mindske trængslen på vejene og mængden af parkerede biler i pressede boligområder, siger Tommy Brøndum Olsen.

Han peger på, at delebilordninger, udover at skulle finansiere en bil til fuld pris, også har udgifter til bookingsystemer, service af bilerne samt administration. Derfor efterlyser han et politisk fokus på delebiler som en måde at mindske trængslen på.

I Nordsjællands Delebiler, som Farum Delebiler i dag hedder, har man mærket presset.

- Før finanskrisen havde vi 28 biler og 200 familier i foreningen. I dag har vi 15 biler og 100 familier, fortæller formand Christine Weenneberg.

Tommy Brøndum Olsen kan genkende billedet af, at de traditionelle foreningsbaserede delebiler, hvor hver bil har en fast holdeplads, er under pres.

- Men delebilstanken lever og udvikler sig. Samlet set, hvis du tager bybiler og naboudlejningen med, så er min vurdering, at det samlede kørte kilometertal i delte biler er tredoblet de sidste fem-ti år, siger han.