1. juni 2020
Fortæl Nationalmuseet og historie-forskerne, hvordan du oplever hverdagen under corona-krisen.
Fortæl Nationalmuseet og historie-forskerne, hvordan du oplever hverdagen under corona-krisen.
Foto: Sharon McCutcheon Unsplash
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Del din hverdag med historikerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Del din hverdag med historikerne

Nationalmuseet vil have danskerne til at fortælle om hverdagen under coronakrisen.

Nordsjælland - 30. marts 2020 kl. 15:39
Af Marianne Due
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvordan har corona ændret din hverdag? Det spørgsmål vil forskerne fra Nationalmuseet og fem institutioner gerne vide mere om, og derfor kan alle nu være med til at skabe forskningsmateriale til eftertiden.

Karantænetiden er nemlig en historisk situation, som Nationalmuseet sammen med en række samarbejdspartnere gerne dokumentere til eftertiden.

- Kommende generationer skal have et indblik i, hvordan hverdagen så ud i Danmark under coronapandemien. De skal ikke kun have tal på smittede, alvorligt syge, døde og helbredte. De skal også have vidnesbyrd fra helt almindelige mennesker. De vidnesbyrd er en slags tidskapsel, der om mange år vil kunne afsløre udviklinger, der er usynlige for os nu, fordi vi står midt i dem,"siger Christian Sune Pedersen, der er forskningschef for enheden 'Nyere Tid og Verdens Kulturer' på Nationalmuseet.

FAKTA
  • Projektets samarbejdspartnere:
  • Københavns Universitet
  • Aarhus Universitet
  • Danmarks Tekniske Universitet
  • Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek
  • Medicinsk Museion
Al det trivielle er dyrebar viden

Nationalmuseet opfordrer derfor alle danskere til at besvare et spørgeskema og skrive detaljeret om, hvad de gør, hvor de arbejder, hvor de befinder sig, hvilke samtaler man har, og hvad de tænker om det hele. Alt det, som måske synes trivielt, men som er dyrebar viden for fremtidige generationer.

Spørgeskemaet findes på: natmus.dk/dagemedcorona. Det består af en masse spørgsmål og temaer, der kan sætte fortælleprocessen i gang, for eksempel, hvordan man oplever hverdagen derhjemme og ude i offentligheden og hvilke tanker man gør sig om fællesskabet, tiden lige nu og tiden efter corona.

”Lad dig inspirere af temaer, spørgsmål og stikord – eller skriv frit, som du vil – og gerne over flere dage”, lyder opfordringen, der hermed er givet videre.

Nationalmuseet søger også ting

Indsamlingen 'Dage med Corona' skal dokumentere danskernes hverdag under coronakrisen gennem danskerne personlige beretninger. Sideløbende indsamler Nationalmuseet også genstande, der viser noget om den situation, danskerne er i lige nu.

Har du en ting, som siger noget om den situation, vi står i lige nu? Så send en mail til corona@natmus.dk.

Nationalmuseet vil udvælge en eller flere af de indsendte forslag til udstillingen om de sidste 100 års Danmarkshistorie 'En skat til Danmark'.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?