20. januar 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Covid-19 skyder mål for svartiderne på 1813 i sænk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Covid-19 skyder mål for svartiderne på 1813 i sænk
Nordsjælland - 29. november 2020 kl. 15:13
Af Jesper Sabroe

Selvom Akuttelefonen 1813 har halveret antallet ubesatte stillinger fra december 2019 til og med august 2020 - og selvom der er ansat flere sygeplejersker siden årsskiftet svarende til 23 ekstra sygeplejersker, så er ventetiderne for de borgere, der ringer ind efter hjælp, stadig langt fra de politisk fastsatte mål for hovedstadens akuttelefon.

arrow Læs også: 1813 ruster sig til travl jul

Det kan for tilskrives rigtig mange opkald med spørgsmål omkring covid-19.

Fra marts til og med september 2020, mens pandemien har raset, har der således været markant flere opkald til 1813 end de to foregående år. Sammenlignet med 2019 er aktiviteten steget med ca. 22 procent i denne periode. Og ser man alene på de seneste tal, som dækker 3. kvartal i år, så har der været en stigning i antal opkald med 35 procent.

Eller som det formuleres i en orientering til regionens sundhedsudvalg: »Ekstraordinært mange opkald pga. Covid-19 har siden marts betyder en markant ekstra aktivitet, et ændret mønster for indringning og har særligt under Covid-19 nedlukningen i foråret betyder en længere samtaletid for at sikre borgerne den nødvendige udredning for eventuel Covid-19.«

I 3. kvartal blev 46 procent af opkaldene til Akuttelefonen 1813 besvaret inden for 3 minutter, og 73 procent inden for 10 minutter. De fastsatte politiske mål lyder på 90 procent besvarede opkald inden for de første 3 minutter, og alle opkald skal besvares inden for 10 minutter.

Akuttelefonen 1813 har i hele sin levetid haft vanskeligt ved at overholde de politisk servicemål for svartider, og derfor blev der i august i år vedtaget delmål, der skal være opfyldt fra 1. august 2021 - som en trædesten frem mod fuld opfyldelse af de oprindeligt fastsatte mål. Delmålene lyder på 70 procent inden for 3 minutter og 90 procent inden for 10 minutter.

Sundhedsudvalget følger udviklingen frem til august 2021 og får kvartalsvist forelagt sager med henblik på opfølgning på delmålene - men Covid-19 forsinker Akutberedskabets indsats med at forbedre svartiderne.

En af begrænsningerne er de fysiske rammer for vagtcentralen i Ballerup.

- Vi har 54 pladser ved telefonerne, og vi arbejder på at komme op på 60. Mere tillader de fysiske rammer i vortes lokaler ikke, forklarer Enhedschef Marie Bastrup, Akutberedskabet.

arrow Alarmtelefon kan modtage 400 opkald i timen
30. november 2020 kl. 04:00 Opdateret: kl. 19:22
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?