5. april 2020
100-120 senge på Frederikssund Hospital skal stå i reserve til at modtage patienter med andre sygdomme end covid-19 fra Hospsitalet i Hillerød, hvis der bliver behov for at indlægge endnu patienter ramt af corona-virusset. Frederikssunds borgmester har dog kig på de samme pladser.
100-120 senge på Frederikssund Hospital skal stå i reserve til at modtage patienter med andre sygdomme end covid-19 fra Hospsitalet i Hillerød, hvis der bliver behov for at indlægge endnu patienter ramt af corona-virusset. Frederikssunds borgmester har dog kig på de samme pladser.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester: Lad kommunerne bruge Frederikssund Hospital

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester: Lad kommunerne bruge Frederikssund Hospital
Nordsjælland - 26. marts 2020 kl. 15:50
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Jesper Sabroe
I stedet for at de nordsjællandske kommuner hver for sig skal til at etablere ekstra pladser til hjemsendte Covid-19 patienter bør de kunne bruge de tomme sengeafsnit på Frederikssund Hospital, mener Frederikssund-borgmester John Schmidt Andersen (V). Men regionen kan meget vel selv skulle bruge pladserne, svarer regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).

Tomme senge

- Frederikssund Hospital er igennem de senere år blevet mere og mere tømt for funktioner, og i dag står et fuldt udstyret hospital med tomme gange. Hvorfor ikke anvende denne kapacitet, spørger John Schmidt Andersen, der i sit job i politiet ofte har fungeret som indsatsleder og været med til forberede kriseindsatser.

Nordsjællands Hospital har meddelt de otte kommuner i hospitalets optageområde, at de forventer at hjemsende Covid-19 patienter som ikke er indlæggelseskrævende til kommunerne.

Basis for smitte

- Nogle af disse patienter sendes i isolation i eget hjem og skal måske håndteres i hjemmeplejen, mens andre skal tilbage på kommunernes plejecentre eller andre botilbud med fare for at smitte de andre beboere og medarbejdere, som vi indtil videre ikke kan få testet for Corona. Der er virkelig basis for nogle lange smittekæder. Derfor er vi i flere kommuner, hver især gået i gang med at etablere små isolerede afsnit på plejecentre med videre til de hjemsendte plejekrævende smittede borgere. Vi er også alle sammen pressede i forhold til nogle typer af værnemidler, siger borgmesteren.

Hvis der kommer endnu større pres på kapaciteten, planlægger Nordsjællands Hospital at udskrive ikke færdigbehandlede patienter til behandling og pleje i primærsektoren i de første 24 timer med støtte fra en hospitalslæge. Herefter skal behandlingsansvaret overgå til de praktiserende læger.

Minihospitaler

- Det betyder, at vi i kommunerne er i gang med at etablere »minihospitaler« til behandlings- og plejekrævende borgere. Så sent som for en for en uge siden arbejdede Nordsjællands Hospital på at åbne tre sengeafsnit til corona-patienter med 84 sengepladser, hvoraf de fleste er en nettoudvidelse i forhold til de eksisterende sengepladser. Hvorfor de skrinlagde planerne ved jeg ikke. På Frederikssund Hospital er der masser af tomme stuer, tilgængelige senge, linned mv. og mulighed for at få det hurtigt vasket igen. Der er et køkken, der hver dag producerer mad, der er portører, der er nem adgang for sygetransport, akutmodtagelse og der er også adgang til ilt og sug, hvis der skule være behov herfor, siger John Schmidt Andersen.

Han finder, at det vil være en mere effektiv løsning, end at kommunerne hver især skal døgnbemande små afsnit.

- Så ville der være en tilstrækkelig volumen til at bemande afdelinger med professionelle medarbejdere, hvis vi går sammen om at løse opgaven. Vi har svært nok ved at skaffe tilstrækkeligt med medarbejdere, så lad os gøre det effektivt i disse tider, siger han.

Skal selv bruge senge

Det ligger dog ikke i kortene, at lade kommunerne råde over de tomme pladser i Frederikssund.

- Som det er nu er vi ved at opskalere muligheden for at indlægge covid-19 patienter på hospitalet i Hillerød og skabe flere intensiv-pladser. Lige nu er vi meget godt med, men Frederikssund Hospital indgår lige nu i vores planer, hvis vi kommer i den situation at vi får brug for endnu flere behandligspladser til Covid-19 patienter i Hillerød. I så fald regner vi med at kunne åbne 100-120 ekstra pladser i Frederikssund, som vi kan flytte patienter med andre lidelser hen til fra Hillerød. Så vi kan ikke bare låne sengepladserne ud til kommunerne, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen.

Frederikssund Kommune har i forvejen 36 pladser på kommunen rehabiliteringscenter, som er beliggende på samme matrikel som Frederikssund Hospital.

- Dem må de fortsat bruge - også til covid-19 patienter, hvis de bliver isolerede, siger hun.