29. marts 2020
Ifølge kunstneren Uwe Max Jensen har Søren Grinderslev fra Næstved fået Lars Vilks-komiteens ytringsfrihedspris Guldhunden. Foto: Uwe Max Jensen
Ifølge kunstneren Uwe Max Jensen har Søren Grinderslev fra Næstved fået Lars Vilks-komiteens ytringsfrihedspris Guldhunden. Foto: Uwe Max Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vild uenighed om ytringsfrihedspris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vild uenighed om ytringsfrihedspris
Opdateret 16. februar 2020 kl. 13:19
Næstved - 15. februar 2020 kl. 19:01
Af Anna C. Møhl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den svenske muhammedtegner Lars Vilks mener ikke, at en ytringsfrihedskomité i hans navn eksisterer længere. Derfor kan komiteen ikke tildele manuskriptforfatteren Søren Grinderslev Ytringsfrihedsprisen 2020.

arrow Læs også: Forfatters mission: Vil have flere børn til at læse

- Lars Vilks-komiteen er nedlagt for flere år siden og den har naturligvis ikke uddelt en pris. Påstanden om prisuddelingen er en bevidst provokation fra en kunstner, som tidligere har været medlem af komiteen, skriver Lars Vilks i en mail til Sjællandske.

Venner på Facebook

Det stik modsatte synspunkt kommer fra kunstneren Uwe Max Jensen, som i 2012 stiftede komiteen sammen med debattør og forfatter Helle Merete Brix.

- Der er ikke noget dilemma. Lars Vilks har aldrig været medlem af komiteen, og derfor kan han ikke nedlægge den. Når man lægger navn til en komité, som man tager afstand fra, tager man da kontakt til komiteen. Jeg har aldrig hørt fra ham, men vi er venner på Facebook og han har mit telefonnummer, så han er da velkommen til at henvende sig, siger Uwe Max Jensen til Sjællandske.

- Vil du nedlægge komiteen, hvis Lars Vilks beder om det?

Bør være solidarisk

- Det vil jeg ikke svare på. Jeg synes snarere, at Lars Vilks skulle være solidarisk med sin danske kunstnerkollega Søren Grinderslev, der ikke kan komme til orde nogen steder. Det var jo netop derfor vi i sin tid oprettede komiteen, siger Uwe Max Jensen

Hvor vidt Lars Vilks komiteen overhovedet eksisterer eller ej, er lidt tåget.

Livløs i to år

Manden, som komiteen er opkaldt efter, kalder komiteen for nedlagt og i Weekendavisen sagde historikeren Mikael Jalving i 2019, at komiteen havde været livløs i to år.

»Vi har ikke holdt møder i to år, og der har ikke været folk nok til at køre den videre, sagde han.

Lars Vilks oplyser, at komiteen holdt sit sidste møde 12. marts 2017.

- Komiteen var ledet af Mikael Jalving. Prisen blev delt ud til Adonis. Efter det havde komiteen udspillet sin rolle eftersom komiteens sammensætning ikke længere havde en bred politisk base. I begyndelsen af 2019 nedlagde komiteen sig formelt, hvilket blev bekræftet af Mikael Jalving. Det, der sker nu, er, at Uwe Max Jensen agerer som en komité, der bærer mit navn. Jeg vil sige, at det er et åbenlyst misbrug, skriver Lars Vilks til Sjællandske.

Komitéen er nedlagt

Helle Merete Brix stiftede i 2012 Lars Vilks-komiteen sammen med Uwe Max Jensen. Helle Merete Brix er forlængst trådt ud af komiteen, der støtter kampen for ytringsfrihed. Hun tager afstand fra den fortsatte brug af Lars Vilks gode navn og rygte.

- Ingen af de oprindelige medlemmer af komiteen bakker mig bekendt op om »prisuddelingen«. Vi er alle enige om, at komiteen er nedlagt - bortset fra Uwe Max Jensen, siger Helle Merete Brix.

I det brugerbaserede online-leksikon Wikipedia fremgår det, at Lars Vilks-komiteen lever i bedste velgående.

Ibi-Pippi er med

Ud over Uwe Max Jensen, Ibi-Pippi Orup Hedegaard og Torri Christensen sidder stifteren af Stram Kurs, Rasmus Paludan, i komiteen.

Da Rasmus Paludan som led i sin valgkamp tordnede frem på sociale medier, bad Lars Vilks ifølge Sjællandskes oplysninger om at få komiteen nedlagt.

Uwe Max Jensen stillede op ved det seneste folketingsvalg på Stram Kurs' liste. På samme liste stod den nyslåede prisvinder Søren Grinderslev fra Næstved.

Med Rasmus Paludan og Uwe Max Jensen i komiteen, har ytringsfrihedsprisen fundet vej til en partifælle.

- Er det en fætter-kusine fest I holder, når I uddeler en pris?

- Jeg kan godt se, at det ser underligt ud. Men Stram Kurs er dér, hvor tingene sker, siger Uwe Max Jensen, og understreger, at man ikke skal være medlem af Stram Kurs for at komme i betragtning til prisen.

Forvirret på højt plan

Søren Grinderslev føler sig forvirret på højere plan.

- Jeg er glad for at jeg får prisen. Men jeg håber, at der kommer en afklaring på, om komiteen overhovedet eksisterer, siger han.

arrow Psykolog: - Stress er sundt
10. februar 2020 kl. 17:19 Opdateret: kl. 09:44

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk