25. april 2018
Kirkesalen med de smukke glasmosaikker bliver bevaret.
gallery icon

Se billedserie

Kirkesalen med de smukke glasmosaikker bliver bevaret.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Stor interesse for boliger i tidligere kloster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Stor interesse for boliger i tidligere kloster
Næstved - 09. april 2018 kl. 08:54
Af Helle Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Interessen for klosterets fremtid er stor.

- Vi holder åbent hus for at skabe lidt opmærksomhed om, hvad vi skal til at gå i gang med, siger byggechef Per Bro fra Boligselskabet Sjælland. Og det blev der da sandelig skabt. Søndag benyttede flere hundrede sig af muligheden for at kigge sig omkring i det tidligere katolske kloster, der senest har fungeret som vandrehjem, inden boligselskabet begynder at ombygge stedet på Præstøvej 65 til 33 boliger.

Omkring 100 var mødt op allerede fra start af klokken 11, og der blev ved med at myldre folk ind.

Nogle kom bare for at kigge, men over 100 blev i løbet af de tre timers åbent hus skrevet på venteliste til en bolig.

Kirkesalen med de flotte glasmosaikker bliver bevaret, men de øvrige rum lige fra køkken og spisesal til vaskeriet i den underste etage bliver ombygget til boliger.

Her bliver 11 et-værelsers boliger på størrelse med et af de nuværende værelser, som blot får et up to date badeværelse og suppleres med noget køkken. Det er lejligheder på netto omkring de 30 kvadratmeter til under 3.000 kroner om måneder.

Og så bliver her ellers skabt to- og tre-værelses boliger på op til 112 kvadratmeter og op til omkring 9.000 kroner om måneden i husleje.

De fleste af de større boliger skabes ved at lægge værelser på to etager sammen til én bolig ved at inddrage gangen på den øverste etage og lave en trappe inde i den nye bolig.

Byggeriet går efter planen i gang til juni, og boligerne forventes at stå klar næste år til maj.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk