22. september 2021
Livet er ikke så tosset i Skelby, skal vi hilse og sige fra Hanne Birkevang, Grethe Lunau og Karin Padlo, tre af drivkræfterne i vandrehjemmet Depotet. Fotos: Kim Palm
gallery icon

Se billedserie

Livet er ikke så tosset i Skelby, skal vi hilse og sige fra Hanne Birkevang, Grethe Lunau og Karin Padlo, tre af drivkræfterne i vandrehjemmet Depotet. Fotos: Kim Palm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Velkommen på vandrehjemmet: Det skal være som hos bedstemor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Velkommen på vandrehjemmet: Det skal være som hos bedstemor
Næstved - 23. juli 2021 kl. 19:48
Af Kim Palm

Når du træder ind i Depotet i Skelby - byens frivilligt drevne vandrehjem - så breder smilet sig fra øre til øre. Indretningen er komplet og autentisk med bornholmerure og kuk-ure, håndlavet snedkerkøkken, tunge brune møbler, retro-lamper og nydeligt nips overalt.

arrow Læs også: Britta har været i SuperBrugsen i 50 år

- Det er jo bedstemors hus, så det skal være ligesom hjemme hos bedstemor, siger Hanne Birkevang, daglig leder af et hold herlige damer og en enkelt mand eller to, der står for driften af byens vandrehjem.

Hun har også en far i fin form. Han hedder Arne, er fyldt 90 år, og slår græsset. For sådan er det i Depotet. Der er frivillige overalt og sådan har det været siden en gruppe engagerede borgere overtog byens tidligere købmands-forretning og gamle Albani-depot og forvandlede det til vandrehjem for kano-turister, vandrere, cykelturister og udenlandske håndværkere på ophold i Danmark.

- Der var lige nogen, der ringede. De kunne ikke ret meget engelsk, men en smule tysk og de kommer i aften, fortæller Grethe Lunau, som lige har sluppet støvsugeren efter at have gjort rent fra seneste besøg.

Åbent hele året
Depotet har åbent hele året og bedstemor-stilen lægger en dæmper på gemytterne, når tørstige kano-turister kommer til Skelby, bevæbnet med en hel kasse øl og en stor larmende soundboks.

- Så fortæller vi dem pænt, at det er bedstemors hus de træder ind i, så de skal opføre sig ordentligt. Det gør de også og de kommer år efter år. Nutidens ungdom kan vi godt være bekendt, siger Karin Padlo på 82, der også udgør holdet af frivillige i Skelby.

Depotet tæller otte værelser, 27 sengepladser og kunne sidste år notere 1.235 overnatninger. Ganske flot i et corona-år og i år tegner også godt i vandrehjemmet ved Susåen, hvor en overnatning inklusiv sengelinned og morgenmad med høflig selvbetjening koster 335 kroner.

- Vi synes prisen er rimelig og flugter fint med områdets øvrige overnatningssteder. Vi har prøvet at sætte prisen op, men så blev gæsterne væk og da vi lever af glade gæster, blev prisen sat ned igen, fortæller Hanne Birkevang.

Krigshavnen
Overskuddet fra driften af vandrehjemmet går til at skabe mere liv i Skelby, samt gnave af på gælden, som foreningen optog, da festsalen blev sat fornemt i stand.

- Vi skylder stadig 1,2 millioner kroner, så de næste 12 år arbejder vi uden løn, siger Hanne Birkevang. Og sådan er det i Depotet, der har arbejdet som non-profit organisation siden oktober 2002.

- Hvis du kan noget med en hjemmeside eller udvendig vedligehold som pudsning og kalkning, og kan du stå på en stige og rense tagrender, er det et ekstra plus, men alle er velkomne, fortæller Grethe. Og du behøver ikke bo lokalt, da nogle af de frivillige kommer fra både Lundby og Fuglebjerg.

Depotet bruges også af mange forskellige foreninger, når de har møder. Og hele huset bliver også lejet ud, når nogle skal holde fest i det gule hus kun 80 meter fra »Krigshavnen«, som er navnet på den lokale kano-landingsplads i Skelby.

Og opskriften er enkel når man knokler uden at få noget for det.

- Det at gøre andre mennesker glade er en glæde i sig selv, lyder det fra de tre dynamiske damer i Skelby.

arrow Knap 900 festival-festede i sol og regn
01. august 2021 kl. 15:18 Opdateret: kl. 15:18
arrow Der er stadig krummer i Krummerup
01. august 2021 kl. 08:45 Opdateret: kl. 08:45
arrow Find dit indre kærlighedskompas
30. juli 2021 kl. 12:47 Opdateret: kl. 12:47
Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk