
En 37-årig nordjysk mand blev fredag idømt et halvt års ubetinget fængsel for vold, tyveri og vidnetrusler.
Manden havde 14. april opsøgt sin ekskone på dennes nye adresse i Vallensved, mellem Næstved og Fuglebjerg. Et skænderi udviklede sig, og det endte med, at kvinden fik hældt varm kaffe ud over sig af sin eksmand, som også stjal 900 kroner og en husnøgle, inden han forlod huset.
Mens den 37-årige sad varetægtsfængslet i sagen, anskaffede han sig desuden en mobiltelefon, som han brugte til at ringe til ekskone og true hende.
Da det var fjerde gang, at manden blev dømt for vold mod kvinden, og han desuden har en omfattende liste af tidligere domme bag sig, blev straffen ekstra hård.
Efter samråd med sin advokat, Peter Hjørne, der tidligere har repræsenteret en lang række af landets værste forbrydere, valgte kaffekasteren at udbede sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke.
Læs mere om sagen i lørdagens udgave af Sjællandske.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her