21. august 2019
Vandstanden i kælderlokalerne var på over halvanden meter, og det tog en hel dag at få pumpet vandet væk. Tilbage er nu omfattende oprydningsarbejde og skader for op imod en million kroner. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Vandstanden i kælderlokalerne var på over halvanden meter, og det tog en hel dag at få pumpet vandet væk. Tilbage er nu omfattende oprydningsarbejde og skader for op imod en million kroner. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vandskader for en million hos stort entreprenørfirma

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vandskader for en million hos stort entreprenørfirma
Næstved - 30. december 2015 kl. 06:24
Af Esben Thoby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det meste af Næstved klarede sig igennem julens vedvarende nedbør uden store skader, men det er bestemt ikke tilfældet hos entreprenørfirmaet Børge Jakobsen & Søn. Den nærliggende Ellebækken kunne nemlig pludselig ikke klare det store regnfald.

- Jeg vil tro, at vi taler omkring 500 kvadratmeter, der har været oversvømmet. Der er skader for mellem en halv og en hel million kroner, siger direktør Peter Jakobsen.

Han måtte selv på arbejde og til pumperne søndag for at få vandet væk, for brandvæsnet havde travlt med andre opgaver. I øjeblikket arbejder så fem-seks mand på at få ryddet op efter de massive vandskader.

- Det undrer mig, at det kunne ske nu. Vi har ligget her i 35 år og kun haft to oversvømmelser tidligere, og slet ikke i det her omfang. Der må være sket en fejl med reguleringen af vandet i Ellebækken, for det har jo ikke regnet mere, end det gør tit, lyder det fra Peter Jakobsen, der uddyber:

- Enten har der været noget galt med en sluse, som er blevet stoppet til, eller også har det noget at gøre med arbejdet oppe ved omfartsvejen. Risten under baneføringen var i hvert fald delvist tilstoppet, da jeg var ude og kigge til den. Det er ærgerligt, hvis en fejl hos Park og Vej er årsagen, men så ved vi da, hvad vi kan sige til forsikringen.

Sjællandske har forsøgt at kontakte Næstved Park og Vej, men her melder en telefonsvarer på flere forskellige numre, at der er lukket mellem jul og nytår. En opringning til driftschef Niels Pedersen om, hvor avisen ellers kunne henvende sig, var heller ikke succesfuld.

- Jeg holder ferie. Nu er klokken næsten halv seks (17.05, red.), og så ringer du og forstyrrer mig midt i min ferie for sådan en oplysning. Det skal du ikke gøre igen, lød det.

Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk