1. august 2021
Nok se, men ikke lege. Den ny legeplads ved den frilagte Suså er kommunens mest omtalte af sin slags. Der har både været debat om placeringen, prisen og udseende. Foto: Jan Jensen
gallery icon

Se billedserie

Nok se, men ikke lege. Den ny legeplads ved den frilagte Suså er kommunens mest omtalte af sin slags. Der har både været debat om placeringen, prisen og udseende. Foto: Jan Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: V-politiker: Fuld åbenhed om upopulær legeplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

V-politiker: Fuld åbenhed om upopulær legeplads
Næstved - 06. november 2019 kl. 19:45
Af Anna C. Møhl

Hukommelsen i det politiske lag i Næstved er tilsyneladende kort.

arrow Læs også: Her ligger to nye vartegn: Snart vil de lyse over hele byen

Efter en industriel legeplads har rejst sig på plænen foran den frilagte Suså, synes der at brede sig en vis utilfredshed. Blandt borgere og politikere. Allerede inden legepladsen på Gasværksgrunden er indviet, hagler kritikken ned over dens placering og udseende.

Helt tilbage i 2015 besluttede Byrådets tekniske udvalg med Venstres Søren Revsbæk i spidsen at arbejde videre med et forslag om en tårnlegeplads ved den frilagte Suså. Nu tårner legepladsen sig op og kritikken er vedholdende.

Senest i Sjællandske tirsdag, hvor den radikale byrådsgruppe bestående af skoleudvalgsformand Lars Hoppe Søe og viceborgmester Klaus E. Jakobsen angriber beliggenheden.

»Den skæmmer de historiske, middelalderbygninger, den ødelægger det dejlige græsplæneområde, der har vist sig at være et godt udendørs sceneområde pga. hældningen. Legepladsen er på alle måder ikke heldigt placeret.«

Den radikale duo mener, at legepladsen skal flyttes. »Så lad os erkende, at det ikke er det rette sted - og så ofre de ekstra penge,« skriver de.

Også det socialdemokratiske byrådsmedlem Per Sørensen undrer sig. I et læserbrev spørger han, hvem der har besluttet placeringen ved Susåen. Han mener, at sagen bør runde Byrådet for en redegørelse, drøftelse og stillingtagen.

»Det skal i hvert fald være min opfordring til de politikere, der har været tæt på denne sag«, skriver han i Sjællandske.

Søren Revsbæk følger debatten om legepladsen med en vis undrende. Han kalder det grænsende til fornærmende, når det insinueres, at beslutningen om at anlægge en industriel legeplads på Gasværksgrunden er blevet holdt skjult.

- Selve konceptet om, at vi skulle holde noget hemmeligt om placeringen af en legeplads kalder nærmest på Rokokoposten. Da jeg sad som formand for teknisk udvalg, sad jeg med et politisk flertal imod mig. Hvis socialdemokraterne dengang var imod en legeplads på Gasværksgrunden, kunne de bare have bremset projektet, siger Søren Revsbæk. I privat ærinde havde han flere gange besøgt Tårnlegepladsen i København. Legepladsen er inspireret af hovedstadens mange tårne.

Søren Revsbæk foreslog derfor i efteråret 2015, om ikke der kunne ligge en legeplads på Gasværksgrunden inspireret af Næstveds industrielle historie med kraftcentralen på den nedlagte papirfabrik på Maglemølle, kraner på Kranøen og siloerne på havnen.

- Jeg husker ikke, at nogen gjorde indsigelse, siger Søren Revsbæk.

Gasværksgrunden ved den frilagte Suså blev oprindelig valgt som placering, fordi området ikke blev brugt. Argumentet om, at legepladsen ligger i vejen for at bruge arealet til blandt andet Open Air opera, som i sommer, køber Revsbæk ikke.

- På det tidspunkt var der få - grænsende til ingen - arrangementer på arealet. Der var gabende tomt, siger han.

Fem gange har politikerne i teknisk udvalg drøftet legepladsen. Lige så mange gange har det fremgået af udvalgets offentlige referater, at der var planer om en legeplads på Gasværksgrunden. Ingen har gjort indsigelse.

- Det er temmelig Næstved-agtigt, at når vi endelig laver noget nyt og spændende, så er det alligevel ikke helt godt nok. Og så ligger det også helt forkert. Giv dog legepladsen en chance og hvis vi om to år synes, at den skal flyttes, så gør vi det, siger Søren Revsbæk.

Der er stadig ikke sat dato på, hvornår legepladsen kan indvies.

arrow Byfornyelse koster ikonisk træ livet
19. oktober 2019 kl. 14:08 Opdateret: kl. 11:14
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk