
Det er en god afgørelse. Både for Elene og for Næstved Kommune.
Det siger Søren Revsbæk.
Han er medlem af byrådet for Venstre og har fulgt sagen om Elene Nielsen fra begyndelsen, da han var medlem af Beskæftigelsesudvalget.
Han har fra begyndelsen ment, at man burde have givet den unge kvinde en førtidspension, så hun kunne komme videre i livet.
- Det burde være sket for længst, siger han.
Han mener, jobcentret har spildt alles tid ved ikke at træffe den rigtige beslutning med det samme. Det måtte man vente på, at Ankestyrelsen gjorde.
Han vil ikke sige tillykke, da tilkendelsen af førtidspensionen sker på en ulykkelig baggrund, men han håber, at Elene Nielsen nu kan komme videre og få et godt liv.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her