14. december 2018
Margrethehaven i Fuglebjerg stod tidligere på året til lukning, men skal nu bruges til midlertidige pladser også kaldet akutpladser.
gallery icon

Se billedserie

Margrethehaven i Fuglebjerg stod tidligere på året til lukning, men skal nu bruges til midlertidige pladser også kaldet akutpladser.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ulovlig praksis kan koste op mod 750.000 kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ulovlig praksis kan koste op mod 750.000 kroner
Næstved - 07. december 2018 kl. 05:55
Af Robert Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det ser ud til at kaos råder. Ingen kan tilsyneladende finde hoved og hale i sagen om kommunale akutpladser.

arrow Læs også: Kommunernes Landsforening bestrider notat fra Kammeradvokaten om akutpladser

Næstveds borgmester Carsten Rasmussen fortæller, at det kan komme til at dreje sig om i omegnen af 750.000 kroner, som Næstved Kommune har opkrævet uden lovhjemmel. Det store spørgsmål er nu, om pengene skal betales tilbage til borgerne.

Tidligere afviste han at betale tilbage, og sagde blandt andet:

- Nogle lever måske ikke længere, så det vil være for besværligt.

Nu vil Carsten Rasmussen vente på, at KL, Kommunernes Landsforening, kommer med retningslinjer for, hvordan kommunerne skal forholde sig.

- KL må melde noget ud. Vi afventer, hvad kommunerne skal, siger Carsten Rasmussen.

Sagen handler om, at man de senere år sender patienter hjem fra sygehuset langt tidligere, end man før har gjort, og det betyder, at især ældre borgere kan have behov for mere pleje, end de kan få i hjemmet af den kommunale sygeplejer.

Derfor har man oprettet de såkaldte akutstuer, typisk i forbindelse med kommunale plejecentre, hvor de syge og ældre kan komme til hægterne og få genoptræning, inden de sendes hjem.

I den forbindelse har Næstved Kommune og en lang række andre kommuner valgt at opkræve en daglig betaling på i gennemsnit 160 kroner, i Næstved 138 kroner pr. døgn. Det har typisk dækket mad, vask og rengøring.

Men den går ikke, siger Kammeradvokaten.

Sagen handler ikke kun om Næstved Kommune men om størstedelen af Danmarks 98 kommuner.

Carsten Rasmussen mener, at det drejer sig om ca. 250 borgere, der har betalt 138 kroner om dagen, og som skal have penge tilbage, og Næstved Kommune skønner, at det vil løbe op i mellem 500.000 og 750.000 kroner.

Men intet vil ske, før han har drøftet sagen med KL.

arrow Kammeradvokat: Kommuner har opkrævet ulovlig betaling hos ældre
05. december 2018 kl. 09:54 Opdateret: kl. 09:54

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk