
Præstø og Næstved er fællesnævneren for to tricktyverier, som foregik mandag
Klokken 11.15 gik to mænd ind i en butik på af alle veje Præstøvej i Næstved og spurgte om vej til biblioteket.
Kort efter opdagede en af de ansatte, at der var blevet fjernet en mobiltelefon.
Lidt senere skete noget tilsvarende i Præstø. Her fik politiet klokken 12.15 en anmeldelse om en mand, der var gået ind i en butik og havde spurgt om vej til Næstved - dog medbringende et kort over København. Han forlod butikken, men kort efter kunne en af de ansatte konstatere, at der også her var blevet stjålet en mobiltelefon.
Manden fra butikken i Præstø beskrives som 30-40 år, 165-170 centimeter høj, almindelig af kropsbygning og med kort, brunt hår. Han havde desuden skægstubbe. Han var iført blå cowboybukser og en mørkegrå T-shirt. Han talte engelsk.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her