22. oktober 2021
Sagen om det dårlige arbejdsklima på Næstved Gymnasium og HF har givet anledning til en del skriverier i Sjællandske.
Sagen om det dårlige arbejdsklima på Næstved Gymnasium og HF har givet anledning til en del skriverier i Sjællandske.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tjenestemandssag mod rektor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tjenestemandssag mod rektor
Opdateret 21. september 2021 kl. 14:57
Næstved - 21. september 2021 kl. 14:53
Af Helle Hansen og Kim Palm

Susanne Stubgaard, rektor på Næstved Gymnasium og HF, er hjemsendt, og der starter nu en tjenestemandssag.

arrow Læs også: Sløret rapport anbefalede fyring af gymnasierektor

Det med hjemsendelsen fremgår af en meget kort pressemeddelelse, som tirsdag blev udsendt fra gymnasiet. Beslutningen følger oven på et forår, hvor lærere på gymnasiet offentligt luftede deres utilfredshed med ledelsen på gymnasiet ved at udtale sig til fagbladet Gymnasieskolen, der hermed afslørede de angiveligt massive samarbejdsproblemer på Næstved Gymnasium og HF. Det førte også til en række artikler her i Sjællandske med udtalelser fra lærere og tillidsmand om det ikke just optimale samarbejdsklima på stedet.

Det er der så nu sat en stopper for med beslutningen om at hjemsende Susanne Stubgaard.

Hovedpersonen selv har ingen kommentarer til hjemsendelsen men henviser til fagforeningen Djøf. Hos Djøf bekræfter man, at man bistår Susanne Stubgaard i sagen mod arbejdsgiveren, men har ikke yderligere kommentarer pt.

Eneste udvej

Efter forårets skriverier i Gymnasieskolen erfarede bestyrelsen, at der på internettet florerede hemmelige Facebook-grupper, hvor nuværende og tidligere ansatte kritiserede rektors ledelsesform.

Bestyrelsen blev herefter enig om, at der ikke var nogen anden udvej end at få lavet en uvildig undersøgelse af forholdene.

- Vi kan ikke træffe en saglig beslutning ud fra skriverier i medierne. Det kræver en uvildig undersøgelse, siger formanden for gymnasiets bestyrelse gennem de seneste tre år Kenneth Ladefoged Petersen.

Mandag modtog bestyrelsen så resultatet af den eksterne undersøgelse, som blev sat i gang i i foråret.

Massiv kritik

Hjemsendelsen blev besluttet på et ekstraordinært møde i gymnasiets bestyrelse mandag, efter konsulentfirmaet Human Act havde fremlagt resultaterne af undersøgelsen, som bygger på interviewundersøgelser blandt nuværende ansatte på det store gymnasium.

- Konsulentfirmaet har talt med de forskellige medarbejdergrupper på gymnasiet, siger Kenneth Ladefoged Petersen, som ikke vil udtale sig om, hvad der står i rapporten.

- Det her er en personsag, og der kommer heller ikke noget referat fra det her møde, siger formanden.

Sjællandske erfarer dog fra anden side, at konklusionen på undersøgelsen var klar med massiv kritik af ledelsesformen på Næstved Gymnasium og HF.

- Det kunne vi ikke sidde overhørig. Derfor er rektor blevet hjemsendt, fortæller den anonyme kilde, hvis identitet er redaktionen bekendt.

Tjenestemandssag

Undersøgelsen blev bestilt i foråret men er reelt foretaget fra gymnasiet startede igen efter sommerferien og så frem til midten af september.

Nu starter der så en tjenestemandssag.

- Den vil vi selvfølgelig gerne have afsluttet så hurtigt som muligt. Ingen er interesseret i, at det trækker ud. Det gælder om at finde en fornuftigt løsning, siger Kenneth Ladefoged Petersen. Bestyrelsens opgave er at sørge for, at Næstved Gymnasium og HF fungerer optimalt.

Ro på

Samarbejdsvanskelighederne på Næstved Gymnasium og HF understreges af, at ingen af lektorerne har ville påtage sig hvervet som tillidsrepræsentant. Jesper Kristiansen er tidligere tillidsmandssuppleant og nuværende medlem af bestyrelsen:

- Hjemsendelsen var den logiske følge af rapportens konklusioner, og jeg har fuld tillid til den konstituerede rektor Marianne Bollerup Neuer. Jeg har arbejdet sammen med Marianne i mange år og er overbevist om, at hun kan bringe ro på den situation, vi står i nu, siger Jesper Kristiansen.

arrow En sag alle gymnasiers bestyrelser bør lære af
06. oktober 2021 kl. 16:33 Opdateret: kl. 16:33
arrow Hjemsendt rektor er fritaget for tjeneste
22. september 2021 kl. 15:45 Opdateret: kl. 15:45
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk