16. januar 2019
En 44-årig sportschef blev anholdt i foråret. Nu er han tiltalt for omfattende narkohandel. Arkivfoto
En 44-årig sportschef blev anholdt i foråret. Nu er han tiltalt for omfattende narkohandel. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tiltale mod sportschef: Gemte narko i idrætsklubs skur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tiltale mod sportschef: Gemte narko i idrætsklubs skur
Opdateret 13. december 2018 kl. 09:40
Næstved - 13. december 2018 kl. 05:46
Af Anna C. Møhl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 44-årig familiefar fra en idrætsforening i Næstved er blevet tiltalt for at have været i besiddelse af 41,4 kilo amfetamin. Manden blev anholdt 25. maj sent om aftenen i idrætsklubben, hvor politiet fandt stofferne i et skur og i en bil, der holdt foran idrætsklubben.

arrow Læs også: Sportsleder anholdt med 41 kilo amfetamin i sin idrætsforening

Ifølge Sjællandskes oplysninger fandt politiet dele af stofferne i en dybfryser i idrætsklubbens skur. Dem, der har deres faste gang i klubben, ved, at fryseren kun bruges, når der holdes større stævner.

Den 44-årige var op til anholdelsen en central figur i klubben, hvor han havde titel af sportschef.

Stofferne blev fundet i et skur i den idrætsklub, hvor den 44-årige mand var sportschef.

Det fremgår af anklageskriftet.

Den 44-årige har siddet varetægtsfængslet siden 26. maj og nægter sig skyldig.

Dog kom han under anholdelsen med spontale udtalelser til politiet, som begrunder mistanken om, at den tidligere sportsleder var i færd med at handle med store mængder narko.

Under anholdelsen blev yderligere en gerningsmand anholdt, ligesom der ifølge anklagemyndigheden fortsat er flere ukendte gerningsmænd på fri fod.

Paragraffen, som anklagemyndigheden anvender, taler om »videreoverdragelse til et større anptal personer, mod et betydeligt vederlag eller under særligt skærpende omstændigheder at have været i besiddelse af 41,4 kg. amfetamin«.

Da den 44-årige blev varetægtsfængslet lagde retten vægt på politiets observationer og de omstændigheder, som de store mængder amfetamin blev fundet på.

Han står til op mod 16 års fængsel for at videresælge betydelige mængder amfetamin.

Den 44-årige er beskyttet af navneforbud.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk