26. juni 2019
Der var 80 tilmeldte til fællesspisningen og opstartsmødet for landsbyklyngen »Landet mellem byerne« tilbage i april. Nu er klyngen i fuld gang med en række initiativer, der skal styrke samarbejdet på tværs af landsbyer. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Der var 80 tilmeldte til fællesspisningen og opstartsmødet for landsbyklyngen »Landet mellem byerne« tilbage i april. Nu er klyngen i fuld gang med en række initiativer, der skal styrke samarbejdet på tværs af landsbyer. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Til kamp mod ensomhed i »Landet mellem byerne«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Til kamp mod ensomhed i »Landet mellem byerne«
Næstved - 08. januar 2019 kl. 18:00
Af Mia Than West
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ensomhed er medvirkende til for tidlig bortgang og lav livskvalitet. Derfor har styregruppen bag landsbyklyngen »Landet mellem byerne« taget initiativ til at starte en gruppe, der netop vil forsøge at bekæmpe ensomhed.

arrow Læs også: Millioner på vej til bymidter - Sydsjælland vil have del af kagen

Initiativgruppen »Bekæmp ensomhed« skal bidrage med mere sundhed. Det fortæller tovholder og idékvinden bag den nye gruppe, Grethe Christiansen, der er tidligere sygehjælper og socialpædagog.

- Jeg interesserer mig rigtig meget for sundhed - både min egen og andres. Sundhed er blandt andet sund kost, motion og god søvn. Men det er også rart socialt samvær, så man føler, man bliver løftet, forklarer 66-årige Grethe Christiansen, der i dag er pensionist og med i styregruppen.

- Det kommer ikke flyvende til en. Man må selv gøre noget, og vi må hver især bidrage med noget, konstaterer hun overfor Sjællandske.

I efteråret 2017 søgte Næstved Kommune støtte til at komme i gang med projektet »Landet mellem byerne«. I slutningen af samme år fik de tildelt 250.000 kroner af Realdania, DGI og Lokale- og Anlægsfonden til at komme i gang.

»Landet mellem byerne« blev etableret i marts 2018 for at udvikle og styrke samarbejdet på tværs af landsbyerne, der ligger i lokalområderne Sandved-Tornemark og Fuglebjerg.

Formålet er, at man skal genopdage områdernes styrker, muligheder og potentialer.

Landsbyklyngen skal være lokalt forankret, og det er borgerne selv, der skal drive projektet med hjælp fra rådgiver Marie Louise Hartvig Widding.

Grethe Christiansen flyttede sammen med sin mand til Fuglebjerg for tre år siden, hvor de solgte deres gård i Højbjerg. De ville gerne lære nogle flere at kende og være med til at sætte noget i gang.

Hun betegner ikke sig selv som ensom. Tværtimod. Hun er aktiv i diverse foreninger og spiller blandt andet billard i Fugleparken. Grethe Christiansen vil bare gerne gøre noget godt for området.

- Jeg ønsker virkelig, vi havde vores eget multihus med aktiviteter for alle aldre. Det har vi ikke. Så må vi finde ud af, hvad vi så kan gøre. Vi må håbe på, at ting kan udvikle sig, siger hun og fortsætter:

- Vi håber, vi kan få nogle til at bosætte sig i området, så vi kan få sat lidt fut i det, konstater hun.

Initiativgruppen »Bekæmp ensomhed« vil i første omgang have fokus på filmeftermiddage. Det sker i et samarbejde med Fugleparken, hvor der fredag den 18. januar klokken 14 er opstartsmøde for initiativgruppen.

Her er alle, der har lyst til at arrangere filmeftermiddage og give en hånd med, meget velkomne til at møde op.

- Det er for alle uanset alder. Du kan godt være ensom, selv om du ikke har en alder. Det er samværet, det handler om, forklarer Grethe Christiansen.

Planen er, at der skal afholdes filmeftermiddage et par gange om måneden. Grethe Christiansen mener, der er behov for arrangementer, hvor alle kan komme og hygge sig sammen.

- Det tror jeg. Nu må vi se, hvor mange der kommer, og hvor mange der har interesse i det. Jeg håber da meget på, at der er opbakning, erklærer hun.

arrow Fond har mistet tålmodigheden: Glasprojekt sendt til tælling
13. november 2018 kl. 05:55 Opdateret: kl. 17:55
Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk