19. december 2018
Den hjemmelavede mad er populær hos børnene i Ønskeøen.
gallery icon

Se billedserie

Den hjemmelavede mad er populær hos børnene i Ønskeøen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Til frokost i børnehave efter forslag om halalforbud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Til frokost i børnehave efter forslag om halalforbud
Næstved - 04. december 2018 kl. 15:52
Af Bjarke Skov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Skal I også have suppe?
Jaaa, lyder det i kor fra de børn, der sidder rundt om det ene bord på stuen Lagunen. Det er frokosttid i børneinstitutionen Ønskeøen, der i Næstveds nordlige udkant huser både børnehave og vuggestue.

arrow Læs også: Frikadellekrigen: Halal-forbud i børnehaver skydes ned

Som den eneste børneinstitution i Næstved Kommune er der hos Ønskeøen en frokostordning, som alle husets børn er en del af.

Sjællandske er taget på besøg hos Ønskeøen, efter DF's byrådsmedlem i Næstved Kommune, Githa Nelander for nylig ønskede et forbud mod servering af halalkød i Næstved Kommunes institutioner.

Mandag er dagens ret tomatsuppe. Den er lavet fra bunden, og serveres med hjemmelavet brød og ristede brødcroutoner. Duften af den varme mad breder sig hver dag i Ønskeøen, når tidspunktet nærmer sig frokost, og mandag er ingen undtagelse.

Det hitter i den grad hos husets børn, lyder det fra Jette Petersen, der er daglig leder i Ønskeøen.

- Børnene går hver dag ud i køkkenet og spørger, hvad de skal have den pågældende dag. Der kan de samtidig følge med i, hvordan maden bliver tilberedt, fortæller Jette Petersen til Sjællandske.

I mellemtiden har de resterende børn på stuen Lagunen taget plads ved frokostbordet, inden de én efter én får serveret en skålfuld tomatsuppe.

Humøret er højt og lydniveauet det samme, indtil madroen så småt begynder at sænke sig.

Og der er noget for enhver smag, selv hvis den lune ret ikke slår til.

- Vi kalder det »smør-selv med lune retter«, da vi udover den lune ret også stiller brød og pålæg frem, siger Jette Petersen.

Hos Ønskeøen er der flere muslimske børn, og dem er der også taget højde for.

- Muslimer får en tallerken med andet pålæg. Køkkenpersonalet finder et alternativ, hvor de muslimske børn eksempelvis kan få okseleverpostej, siger Jette Petersen.

Hun tilføjer, at institutionens mad bliver tilberedt, så den følger Fødevarestyrelsens anbefalinger for næringsindhold i maden.

Et udvalg af gulerodsstænger og skiveskårne agurker er også sat frem, mens flere børn i stedet har kastet sig over en torskerognsmad. Fisk er nemlig også en genganger på menuen - enten som varm ret eller som pålæg.

Githa Nelanders (DF) ønske om forbud mod halalkød bliver dog mødt med skepsis hos Jette Petersen. I Ønskeøen bliver der nemlig kun sjældent serveret halalkød, lyder det fra Jette Petersen.

- Det er heller ikke noget, som vi køber ind efter. Det har der aldrig været noget problem med, fortæller hun. Hun har tidligere udtalt til Sjællandske, at institutionen køber ind efter, hvad der er på tilbud.

I alt går der 79 børn i børnehuset Ønskeøen.

Debatten om halalkød har raset i flere andre kommuner. Tilbage i 2016 blev Randers den første danske kommune, der indførte obligatorisk svinekød på menuen i kommunens institutioner.

arrow Frikadellekrig: DFer kræver forbud mod halalkød i børnehaver
20. november 2018 kl. 05:44 Opdateret: kl. 08:22

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk