
Det kan godt være, at Jesper Møller er flygtet fra Zoopark Sydsjælland på rekordtid, efter han overtog stedet ved Næstved 1. januar og alene nåede at stå i spidsen for foretagendet frem til 7. april.
Men her stopper Jesper Møllers enighed med manden, som han overtog fra, og som siden har overtaget nøglerne til indgangsportene igen, Spoocky S. Lambert.
Onsdag før påske annoncerede Spoocky S. Lambert, at åbningen af zooparken er udskudt indtil sankthans. Og han beskyldte Jesper Møller for at have ødelagt alt på godt tre måneder. Alt skal ifølge Lambert bygges op fra bunden igen.
Men ifølge Jesper Møller er det Spoocky S. Lambert, den er gal med.
- Det har overhovedet ikke været hans hensigt at sælge til os. Vores opfattelse her i bagklogskabens klare lys er, at vi bare har skulle overtage og passe stedet en periode for ham. Det hele lugter langt væk, og Spoocky har slet ikke levet op til de løfter, han gav os, da vi overtog, siger Jesper Møller, som efter eget udsagn har knoklet løs i haven sammen med sin hustru fra solopgang til solnedgang siden januar.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her