23. juni 2021
Maja Iversen og hendes familie er nærmeste nabo til PCR-testcenteret på Grimstrupvej. Ofte må hun vente 20 minutter på at kunne køre ind i sin egen indkørsel. Fotos: Kim Palm
gallery icon

Se billedserie

Maja Iversen og hendes familie er nærmeste nabo til PCR-testcenteret på Grimstrupvej. Ofte må hun vente 20 minutter på at kunne køre ind i sin egen indkørsel. Fotos: Kim Palm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Testcenter plager naboerne: Fri os fra Covid-19 centeret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Testcenter plager naboerne: Fri os fra Covid-19 centeret
Næstved - 18. maj 2021 kl. 04:34
Af Kim Palm

Larm og udstødningsos fra biler, metalplader, som buldrer højt, evig snakken og en konstant strøm af mennesker og køretøjer dagen lang - fra morgen til aften - alle ugens syv dage.

Velkommen på Grimstrupvej, hvor naboerne til PCR-testcenteret siden september sidste år har været vidner til en hverdag, der med ét blev vendt på hovedet, da regionen flyttede testcenteret ud af de hvide telte i Rådmandshaven og rykkede ind i den tidligere administrationsbygning på Peterson Packagin for enden af Grimstrupvej.

Det er helt sindssygt
Få dage senere begyndte trafikken af biler at vokse voldsomt og villakvarteret blev forvandlet til en gennemkørselslejr for folk med mundbind, der skal lade sig teste for at kunne begå sig ude i samfundet.

- I weekenden er det værst, og vi har oplevet 20 minutters ventetid på at kunne køre ind i vores egen indkørsel, fortæller Maja Iversen. Hun og familien, der også tæller mand, børn, hund og havehøns er voldsomt udfordret af den tætte trængsel på Grimstrupvej.

- I starten var vi ved at blive sindssyge af biler, der holdt på kryds og tværs over det hele. Og vi har børn, der går på Digtervejens skole. Dem tør vi ikke længere sende afsted på cykel af frygt for at de bliver kørt ned, siger Maja Iversen, der har et testcenter lige udenfor havelågen.

Lyder som færgen
Hun står ikke alene med frustrationerne. Lige ved siden af bor Lasse Rogert Pedersen. Han er blevet nabo til en græsmark, der er proppet med biler fra tidlig morgen til sen aften. Det er regionens nye personaleparkering for ansatte ved testcenteret. Den er forsynet med metalplader for at bilerne ikke skal skride ned i pløret - og det er noget der larmer skal vi hilse og sige fra Grimstrupvej.

- Det lyder som når du kører på færgen, de her dybe drøn, og ungerne kan ikke længere åbne deres vinduer på grund af larm og bilos, fortæller han.

Erik Kromann Jensen er heller ikke stolt af situationen. Hans indkørsel vender direkte ud til testcenteret på Grimstrupvej 185 og han og konen havde netop sat huset til salg, da den fredelige stikvej ned til rødstensejendommen pludslig blev gennemkørselsvej for 2.500 borgere, der dagligt bliver testet for Covid-19.

- Det var ikke nemt at få solgt huset med sådan en nabo i baghaven. Men det er netop lykkedes os, heldigvis, fortæller Erik Kromann Jensen.

Hvad med Føtex?
De nærmeste naboer til testcenteret har gjort nødskrig - både til kommunen og Region Sjælland, der har ansvaret for PCR-test. Men de føler ikke de er kommet nogle vegne. De fleste henvendelser er forblevet ubesvaret, mens andre er blevet høfligt afvist.

- Mest undrer vi os til stadighed over, hvorfor testcenteret er blevet placeret i et villakvarter. Hvorfor ikke eksempelvis i den tidligere Føtex-bygning på Fejøvej med tilhørende stor parkeringsplads og nem indkørsel fra Fejøvej, spørger naboerne.

Men ifølge Benny Jørgensen, der er direktør i præ-hospital center i Region Sjælland, må naboerne affinde sig med generne nogen tid endnu. I hvert fald indtil udgangen af året.

- Jeg skal selvfølgelig beklage generne overfor naboerne, men lejemålet løber året ud og da vi endnu ikke kender test-strategien for 2022, bliver vi på Grimstrupvej. Det er simpelthen for dyrt at flytte alt vores IT-udstyr ud af bygningerne, fortæller Benny Jørgensen.

Han har undersøgt alternative lokationer - også den tidligere Føtex-bygning, som naboerne har foreslået.

- Der er simpelthen for få parkeringspladser ude på Fejøvej, derfor bliver vi på Grimstrupvej, siger Benny Jørgensen. Han understreger samtidig, at regionen er klar til dialog, da han erkender at det er hård belastning at være nabo til et testcenter.

København gjorde oprør
Det samme gør borgmester Carsten Rasmussen (S), der i et brev til beboerne har lovet en ny placering, når alle er vaccinerede og vi ikke skal testes ligeså hyppigt som i dag.

Beboerne på Grimstrupvej er langtfra de eneste, der har været plaget af et testcenter. I København har myndighederne netop lukket drive-in til testcenteret i Bellacenteret efter trafikkaos og naboklager.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk